.jpg)
.jpg)
Stort set kritikløs.
Smaskforelsket i en illusionsfuld fortælling om arbejderklasseknægtes absurd pludselige verdenssucces. Og decideret irriterende, hvis man hører til blandt dem, der får udslæt i øregangene af at høre det engelsk/irske boyband One Direction synge hits i stil med gennembrudssinglen 'What Makes You Beautiful'.
LÆS OGSÅ One Direction fans: De er vores guder!
Sådan er den amerikanske instruktør Morgan Spurlocks nye dokumentarfilm 'One Direction: This Is Us', som for nylig i forbindelse med biografpremieren i Storbritannien fik tusindvis af bandets fans til at hvine igennem Londons gader.
Galgenhumor?
Underholdende. Bevidst om døgnfluers livslængde. Og kærlig, ja nærmest omsorgsfuld i sin filmiske behandling af Niall Horan, Zayn Mailik, Liam Payne, Louis Tomlinson og Harry Styles.
Sådan er Spurlocks film om One Direction også.
Faktisk er den rigtig vellykket som fanfilm om kvintetten, der blev dannet af den engelske ’X Factor’-bagmand og musikproducer Simon Cowell i 2010, ikke nåede finalen i ’X Factor’ det år, men til gengæld erobrede alverdens hitlister inklusive de amerikanske, som et britisk band aldrig før har toppet så hurtigt.
LÆS MERE
Kunne man ikke forvente sig noget andet af Morgan Spurlocks tilgang til One Direction end et værk, der er tæt på at være en propagandafilm for nutidens mest populære drengegruppe? Bestemt.
I 2004 blev instruktøren selv noget af et satirisk dokumentarisk fænomen med filmen 'Super Size Me', hvori han levede af McDonald’s-menuer i en måned, blev alvorligt syg af det og dermed dokumenterede, at fastfood i store doser kan være dødbringende.
I 2011 var det product placement og reklamefiduser, han var ude efter, i dokumentaren 'The Greatest Movie Ever Sold'.
Aktivistisk instruktør: »Coca-Cola og Pepsi blev bange for mig«På den baggrund er det næsten galgenmuntert, at han i sin film om One Direction er så venlig over for popfænomenet, at han indirekte erklærer både forgængelige hits, drenget uskyld og forblændet pigehysteri sin uforbeholdne kærlighed. Ingen Spurlocksk satire er til stede i 'One Direction: This Is Us'.
I stedet er der optagelser fra kvintettens verdensomspændende turné til gigantiske koncertarenaer og også enkelte klip fra drengenes få fridage, hvor de langt om længe genser deres barndomshjem og deres forståeligt og selvfølgeligt nok næsten grædefærdigt ventende mødre, hvoraf ingen tilhører Storbritanniens højere socialklasser.
Vrede mødre og teenagepiger »hader Live Nation og Billetnet«Alt sammen skildres i 3D, hvilket især giver god mening i koncertreportagerne, hvor der leges med grafikken.
Poppens positive sideeffekt
Hele tiden under besøg hjemme på drengeværelserne og optrædener på grotesk store scener er de her fem fyre i centrum, som Morgan Spurlock ser dem: uhøjtidelige, ukrukkede, fjollede, hårdt arbejdende og ret rystede af al den virak.
De er lige til at holde af i den optik. Både Niall, Zayn, Liam, Harry og Louis.
Man kan jo heller ikke sige, at det er deres skyld, at de er blevet genstand for astronomisk pladesalg, besvimende piger, grim merchandise og nu også en fanfilm med en hel masse musik i.
De gjorde sådan set ikke andet end at stille op i ’X Factor’, blive en sammenbragt gruppe og ikke mindst via sociale medier nå ud til millioner af fans, der nyder godt af popfænomeners positive bivirkning: som en hjerneforsker kort gør opmærksom på i filmen, udløser den slags massetilbedelse signalstoffet dopamin.
Bør nydes varm
Masseforførelsen af en halv generation fungerer også på film i Spurlocks version, også selv om man ikke er fan, men blot undrende tilskuer – om end 'This Is Us' mageligt kunne have været kortere.
Det er ikke for denne her dokumentar, Morgan Spurlock vil blive stående som nyskabende i filmhistorien. Fint nok.
Det er heller ikke for musikkens skyld, at One Direction vil skrive sig ind i popmusikkens historie, men derimod for kvintettens blanding af dygtig markedsføring og blåøjet uskyld.
LÆS ANMELDELSE Det uhøjtidelige boyband var afsindigt forfriskende
Boybands holder i genrens natur sjældent i årtier. Som regel er de popindustriens svar på fastfood. Nogen lang holdbarhed kan 'One Direction: This Is Us' ikke spås.
Den skal nydes, mens den er varm.
fortsæt med at læse
