Alt er sådan set forløbet fint mellem ’Gridiron Gang’ og mig, lige indtil underteksterne begynder at rulle. Jeg har følt mig nogenlunde underholdt, nydt absolut hæderligt skuespil, følt et vist engagement i historien og – ja – givet op over for de tårer, der trænger sig på ved tanken om al den tid og al det liv, der spildes blandt unge i rige samfund.
Så er det, de virkelige personer, der står bag denne autentiske historie, pludselig står frem og mellem underteksterne i få ord fortæller om sig selv og deres skæbne i dokumentarform.




























