Der hviler en fascinerende ro over syslerne, der foregår i perioden, hvor Wiens Kunsthistoriske Museum renoveres, og ’Det store museum’ er indspillet.
Uden at forstyrre med underlægningsmusik, interviews eller fortællerstemme spejler kameraer museumsfolkenes arbejde.
Magisk museum vender tilbage med smeltende voksfigurer og skeletterStore værker rulles frem fra lagre, raslende rustninger ses efter, beskadigede buster repareres, og en pedel lægger brød og ost frem til duerne i en vindueskarm i den majestætiske museumsbygning.
Men når kuratorer, kommunikationsfolk og medarbejdere holder møder, trænger virkeligheden sig på med sine enerverende konflikter.
Uden dem og i beskåret spilletid havde fortællingen om museet været lydefri.
fortsæt med at læse



























