Den iranske filmveteran Moshen Makhmalbafs universelle parabel om revolutionens væsen er et forunderligt vellykket miskmask af genremæssige temperamenter.
Der er en nærmest royanderssonsk absurdisme i filmens indledende udstilling af en virkelighedsfjern diktator (Misha Gomiashvili), der vil opdrage sin sønnesøn til grotesk ejerfornemmelse over deres unavngivne land.






























