0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

On the Nose

Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Man kan sige, det gælder om ikke at tabe hovedet i denne unge irske instruktørs komedie, men også at den ene hovedrolleindehaver er tæt på at gøre det, og den anden allerede har gjort det. Den sidste først:

Han er en australsk aboriginal, hvis hoved er blevet hjemført i sprit af engelske kolonialister og nu udgør studiemateriale ved det medicinske fakultet i Dublin. På en bestemt plads i kælderdepotet falder lyset sådan på krukken, at præparatet bevæger sig i spritten - og standser med næsen ud for et af de tal, der er tegnet på glasset. En hest med dét nummer skal man i dagens travtips satse på 'on the nose', dvs. som vinder.

Depotbestyreren, der har opdaget krukkehovedets indbringende næse for trav, er den bundsolide skotske komiker Robbie Coltrane (to 007-film, Harry Potter m.fl.).

Efter at have bragt sin lille familie på fallittens rand spiller han ellers kun på andres vegne - bl.a. for dekanen (Dan Aykroyd), der vil skifte sin haj af en kone ud med en sild af en kæreste - men nu bliver kælderpedellen nødt til også selv at satse på den store gevinst, for hans datter bliver optaget på en dyr uddannelse. Her ligger et halvhjertet tilløb til den ny europæiske films tragikomiske køkkenvaskrealisme.

Men kun et tilløb, for nu er han ved at tabe det hoved, så meget afhænger af: En repræsentant for det australske kulturministerium møder op og forlanger præparatet tilbageleveret - og samtidig har bookmakeren pudset sine gorillaer på den mand, der er ved at ruinere hans gesjæft.

Og så går den vilde jagt over stok og sten. Hvad der begyndte som lun humor, udvikler sig til vild farce, og indledningens kim til socialt og menneskeklogt vid degenererer til halvdumme grin. De gode medvirkende, også i birollerne, ligner skønne spildte kræfter omkring et om ikke hoved-, så dog pointeløst plot.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere