Amerikanske børn har fået forfatteren Dr. Seuss ind med modermælken. Den gode børnebogsdoktor er lige så specifik amerikansk som Jørgen Clevin er dansk, og attraktionen ved universet er næsten lige så svær at oversætte, som det ville være at skulle sælge 'Strudsen Rasmus' i Hollywood. At filmatisere Dr. Seuss lykkedes for Ron Howard med 'Grinchen'. Fordi historien bag alle mærkværdighederne er et klassisk Dickensk juleeventyr, og fordi Jim Carrey var formidabel i titelrollen. Det lykkes til gengæld slet ikke for Bo Welch, der har kastet sig over den i Amerika næsten lige så elskede 'Katten i hatten'. Hovedrollen som den mandsstore kat med de magiske evner er tilfaldet komikeren Mike Myers ('Wayne's World'). Men Myers er ikke en kropslig mesterkomiker som Carrey. Myers er god til grimasser, men det har han ikke meget nytte af formummet som katten, der skal forløse børnenes fantasi. Den smukke ejendomsmægler Joan har så travlt med karrieren, at hun må forsømme sine børn. Datteren Sally er overdrevent pligtopfyldende, mens sønnen Conrad er et frustreret rodehoved ud over det sædvanlige. Conrad er kaos, og det er ikke så godt, når moderen samme dags aften skal lægge hus og hjem til en reception på vegne af sin superpertentlige chef Hr. Humberfloop. Det bliver op til den mærkelige magiske kat at lære børnene om anarki og festivitas og om, hvordan man splitter et pænt hjem på en konstruktiv måde. Og samtidig forhindre den klæbrige og børnehadske nabo Quinn i at få held med at bejle til Joan. Alec Baldwin boltrer sig som klam forstadscasanova, men ellers er filmen bortset fra de kulørte dingenoter og computeranimerede kulisser exceptionelt umorsom.