Den store bosnisk-serbiske instruktør Emir Kusturica har produceret og spiller en lillebitte rolle som general i 'Jagoda'. Når det er sagt, har man samtidig opremset de fleste forståelige grunde til at lade 'Jagoda i supermarkedet' få dansk premiere. Dusan Milic har instrueret sin politiske satire med også musikalsk mere end en snert af Kusturicas brovtende balkangalop, men helt uden Kusturicas format. Fortællingen udspiller sig i løbet af et døgns tid i et supermarked i Beograd. Supermarkedet er splinternyt og ned til mindste detalje forsøgt opbygget efter amerikansk forbillede. Dog har de østeuropæiske kassedamer stadig svært ved at lære det evige tandpastasmils vanskelige kunst. Endnu sværere bliver det at bevare det store smil, da en svært bevæbnet krigsveteran tager alle ansatte og kunder som gidsler. Hans gamle tante har fået en skidt behandling af en kassedame, og nu vil han have hævn. For var det dét, vi kæmpede for? Gidseltageren Marko får hurtigt et godt øje til kassedamen Jagoda og vice versa. Desværre for de spirende amoriner var det Jagoda, der sur og tvær havde ladet sit dårlige humør, afstedkommet af erotiske skuffelser, gå ud over Markos tante. Kan man sluge den lokale tradition for absurdistisk overspil, leverer både Branka Katic og Srdjan Todorovic energiske præstationer i hovedrollerne. Ud over den spinkle kærligheds- og gidselhistorie, der sejler rundt i cornflakes og tåregas og til upassende applaus fra muntre folkemængder, er filmen en satire skåret ud i tykt pap. En satire over serbernes forsøg på at lægge det tungt autoritære bag sig og i stedet annamme det amerikanske smil og det demokratiske sindelag. Måske har Milic' absurde farce en brod, der mærkes som spids i Beograd, men set herfra, langt fra filmens tiltænkte publikum, hæver satiren sig sjældent mange millimeter over det infantile.