En verden fuld af tobenede ådselædere - dét er De Dødes Rige (undskyld, Pontoppidan, men hvis man stadig oversatte filmtitler til dansk, ville den altså hedde sådan). Men det ligner også et signalement af biografens publikum: en verden af liggnaskere. Romeros nu fjerde ombæring af den menu, han selv opfandt som filmgenre med 'Night of the living Dead' i 1968, rummer i hvert fald et skarpt spejlbillede af nutidens forlystelsesnarkomaner: De 'udøde' zombier, som henter energi i endnu levendes kød og blod, er også blevet vellænkede forlystelser i byen Fiddler's Green, der ligger som et fort midt i et USA-landskab totalt overtaget af stift fremstavrende zombier. Inde bag byens stærkstrømshegn deler og hersker mr. Kaufman over en stof- og forbrugsbedøvet underklasse, som den diminutive overklase kun deler én ting med: Angsten for horderne af sultne uden for hegnet. Det kræver ingen doktorgrad at få øje på parallellen til vor klodes fordeling af magt og goder. Enhver kan frit se Dennis Hoppers slebne kynisme som inkarnation af G8-topmødets sjæl og opfatte flodbølgen af vandrende, vansirede lig med unævnelig bordskik som en skrækforvansket spådom om tredjelandenes dødsmærkede millioner på revolutionær vandring mod metropolernes overflod og energifråds. Hvis man ellers kan koncentrere sig om allegorier. For der er noget klassisk medrivende westernkvalitet i fortællingen om den retsindige zombie-bekæmper Riley (Simon Baker) med drømmen om et nybyggerliv i Canadas ødemarker, fjernt fra alt menneskeliv og ikke-død. Han får selskab af den brandhærgede skarpskytte Charlie (Robert Joy) og en kamptrænet luder (Asia Argento fra 'Phantom of the Opera') i kampen mod sin næstkommanderende Cholo (John Leguizamo) og mod Kaufman selv. Vel er det klicheer, og selvparodien viger Romero ikke tilbage for at antyde med sit eget skæve grin. Men menneskesynet bag dette orgie i kannibalske spisevaner er kulsort, en dyb lede ved forbrugskapitalismens ansvarsløshed, personificeret i Hoppers glatte fjæs, som næsten kan skræmme en over på dødbidernes side. Har vi virkelig ikke andre udveje end at flygte fra alt menneskeselskab i en pansret kampvogn, der styres »ligesom et videospil«?