Man sidder og bliver ret tør i ganen, mens man ser den. Al det støv, alle de splinter fra træværket! Hvis man så oven i købet fra de sociale medier, hvor filmen kører rundt i disse dage, ved, at den ender med at være en reklame for Heineken – et i særdeleshed fladt og unfizzy nederlandsk ølmærke – øger det kun smagen af sandpapir mod ganen.
Det giver sig selv, at sådan en films pointe må være, at der simpelthen ikke findes så store uenigheder i verden, at de ikke kan løses i mindelighed over en bajersk øl.




























