Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Daniel Hjorth (Arkiv)
Foto: Daniel Hjorth (Arkiv)

festival. Den danske sangerinde og musiker Mø skal se den kvindelige L.A.-rapper Banks' koncert på årets Roskilde Festival.

Festivaler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Musikerne: Det skal vi se i løbet af sommeren

Otte kunstnere fortæller, hvilke koncerter de vil se på sommerens musikfestivaler.

Festivaler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mø Spiller på NorthSide

»Jeg skal se Banks. En LA-pige med attitude. Hun synger dybt, soulet og meget sexet. Meget. Åh, jeg er så dårlig til det med genrer, men det er dystert, stille og samtidig tungt og basset. En moderne lyd. Der ligger få numre af hende på nettet, så jeg glæder mig til at høre mere. Man opfatter så meget af et menneske, bare ved at se dem i virkeligheden, og det synes jeg er spændende. At opleve og mærke mennesket bag musikken. Om de er i musikken, om det er ægte. Når jeg hører bands, der ikke er ordentligt til stede, så er det, som om sammenstødet mellem mig og musikken ikke bliver lige så godt. Derfor er jeg enormt spændt på at se Banks. Jeg tror nu nok, hun lever op til det. Hun virker sej«.

Banks. 3. juli. Roskilde Festival

Burhan G
Spiller på Smukfest

»Major Lazer bliver det tætteste, man kommer på trancetilstand i år. Det bliver den syg-e-ste fest. Jeg har hørt dem før, og jeg kan godt garantere, det bliver skørt. Det var, som om man trådte ind i en anden dimension. Det mindede mig om den der scene fra ’Blade’, hvor en masse vampyrer danser igennem, og det regner med blod fra loftet. Den tilstand, hvor alle er helt opslugt. Man kan ikke tænke på andet, man kan kun tage stilling til, hvad der sker på scenen«.

Major Lazer. 5. juli. Roskilde Festival



FALS SIMON
Foto: FALS SIMON

Lucy Love
Spiller på Spot Festival og NorthSide

»Engelske Rudimental spiller radiovenlig drum’n’bass. Det er et kollektiv, der laver musikken, og så har de forskellige vokalister indover. For mange er drum’n’bass en hård genre, men hos Rudimental er den vildt soulet og har jazzede underdelinger. Jeg hørte dem tilfældigt på en festival engang og var fanget med det samme. Det er melodiøst, sing-along-agtigt, dansabelt, og så spillede de det live med blæsere og det hele. Det er altså svær musik at spille live, men de svingede helt vildt«.

Rudimental. 15. jun. NorthSide.

Kenneth Nguyen
Foto: Kenneth Nguyen

Eloq
Spiller på Roskilde Festival

»For mig bliver Hudson Mohawke til Distortions Final Party en af sommerens vigtigste koncerter. Han er en kæmpe inspirationskilde for mig, som solist og som producer. Man kan vel beskrive musikken som instrumental, basfyldt alternativ beatmusik. I sit boblede og galaktiske lydunivers skaber han struktur, så der ikke er brug for en sanger, hvilket er ret unikt. Jeg har hørt ham to gange før, og det klæder hans musik at blive spillet live, højt og sent. Og så kan man godt være sådan lidt småfuld imens«.

Hudson Mohawke. 4.-8. jun. Distortion

Uffe ’Guf’ Lorentzen
Spiller på Roskilde Festival med sit band Spids Nøgenhat

»Jeg kunne godt tænke mig at anbefale et band, jeg ikke kender. Det er min måde at gå på festival: kigge i programmet, og så vade rundt og høre noget musik, jeg aldrig har hørt før. I 1987, hvor jeg var 16 år, husker jeg, at jeg for første gang hørte Sonic Youth og The Flaming Lips på Roskilde Festival. Der blev mine øjne åbnet for det der med at opleve ny musik på festival. Sådan er roskildeoplevelsen stadig for mig. I år synes jeg, at Hookworms lyder fede. De lyder som et psykedelisk band, der kunne være noget for en fyr som mig. Det kan godt være, det er noget lort, men det skal lige testes«.

Hookworms. 5. jul. Roskilde Festival

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Angel Olsen
Spiller på Øya Festival i Norge.

»Jeg spillede på en hollandsk festival for nylig, hvor jeg så Warpaint for første gang. De var super tight live, og de gør noget anderledes, end hvad folk typisk forventer af et pigeband. Det er ganske enkelt ret fedt at høre nogle kvinder eksperimentere på scenen i stedet for bare at stå side om side og synge doo-wop. Jeg synes, de er ret cool, så dem vil jeg gerne se igen«.

Warpaint. 4. jul. Roskilde Festival.

Oh Land
Spiller på Roskilde Festival

»Pixies glæder jeg mig overdrevet meget til at se. Det er et af mine yndlingsbands, og ’Where Is My Mind’ er en af de bedste sange nogensinde. Den beskriver så flot forvirringen, når man er mellem to stadier, hvor man ikke kan finde sig selv. Den sang har jeg lyttet til, når der er sket meget i mit liv. For mig, som er vokset op med klassisk musik, var Pixies en åbenbaring, og de har helt sikkert påvirket min måde at skrive musik på. For eksempel var det dem, som fik mig til at elske guitarer og gav mig lyst til selv at lære at spille«.

Pixies. 15. jun. NorthSide

Martin Nielskov

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Spiller på Roskilde Festival med sit band The Psyke Project

»Nails er et mega fedt band med vild energi. Det er fremadrettet melodisk hardcore, med stenhård nerve. Jeg elsker mere punket hardcore, men hvis man kan skrive gode melodier, der forbedrer stemningen i musikken, er jeg helt med. De skiller sig ud den her sommer, bl.a. fordi de har en superfed live-ting kørende. Jeg hørte dem i 2010 i Tyskland, og jeg husker tydeligt deres fandenivoldskhed«.

Nails. 6. jul. Roskilde Festival

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts