0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Jørn Villumsen

Roskilde Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Roskilde ser mod Amerika og melder sig ind i nutiden

Se hvilke fem navne vi snakker om før festivalen. Og hvem vi vil huske efter festivalen.

Roskilde Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er nye toner i luften over den orange teltdug.

Sommerens helt store hjemlige kulturbegivenhed har i flere år insisteret på en profil tegnet af rocknavne, men i år er den amerikanske hiphop og den pumpende elektroniske musik skrevet med stort, mens en del rocknavne er skubbet længere ned blandt de i alt 156 navne på plakaten, som blev præsenteret i går.

Fest med store bogstaver

Festivalen understreger med amerikanske Major Lazer og danske Trentemøller som topnavne, at den elektroniske fest og fantasi ikke skal stå med små bogstaver. Klogt. For det er i denne væsentlige del af ungdomskulturen, at kropsligheden og hedonismen får pulsen op i dag.

Og med gårsdagens offentliggørelse af den canadiske rapper Drake cementerer hiphoppen sig for første gang som en genre på linje med rocken. Sammen med Outkast trækker Drake et spor af kvalitetsnavne gennem en musikfestival, der fra top til bund identificerer sig med hiphop. Et tiltrængt gearskifte.

For amerikansk hiphop er kommet ud af sit stereotype dødvande og vil under festivalen byde på vidt forskellige fortællinger. Fra den unge Earl Sweatshirts identitetskamp på sociale medier til gangstererindringerne hos den ældre Pusha T. Sat i scene med opfindsomme produktioner.

Sætter igen dagsordenen

Roskilde Festivalen sætter ofte dagsorden med sit internationale udblik, hvor der sjældent er plads til ret mange danske navne.

Det gør de også i år (læs altid det med småt!), men festivalen er samtidig et spejl af markante tendenser. Her viser annekteringen af hiphoppen og forstærkningen af den elektroniske fest, at Roskilde Festivalen har meldt sig ind i nutiden igen. Det er der fremtid i.

Hvordan hænger det sammen med Stevie Wonder og det absolutte hovednavn, The Rolling Stones? De har jo ikke ligefrem deres største album foran sig.

Begge navne skriver sig ind i traditionen for at præsentere historiske mastodonter, og der kommer ingen overraskelser i de to historietimer. Men The Rolling Stones stiver festivalens gamle rockidentitet af, og overraskelsen Stevie Wonders amerikanske musikhistorie har faktisk tilknytning til festivalens forandring.

Wonders Motown-pop er direkte inspiration til den hilistepop, der ellers ikke plejer at stå i festivalens overskrifter. Det ændrede Rihanna, nu forlænges det spor med Drake og Wonder selv.

Det gør Roskilde Festival mere moderne end museal. I stedet for at rejse et monument over rockens hæderkronede ritualer giver den et øjebliksbillede af en pulserende nutid.

_________________________________________

Musikredaktøren har her samlet 20 sange fra de mest markante navne i programmet

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?