Der var wau-effekt i dagens offentliggørelse af Roskilde Festivalens fulde program. En af den nyere musikhistories mest markante personligheder, Stevie Wonder, er nemlig blevet tilføjet.
Og det passer festivalens musikchef rigtig godt.
»Der skal helst være en stor overraskelse til sidst«, siger Anders Wahrén.
LÆS PORTRÆT
Sky ordensnørd står bag programmet på Roskilde FestivalHan har ikke overværet en aktuel Stevie Wonder-koncert forud for bookingen af den 63-årige kunstner, der igennem årene har boltret sig i genrer som blandt andre Motown, funk, blues, blød pop og jazz.
Men adspurgt er han ikke i tvivl:
»Det bliver et hit-set«.
Stevie Wonders setlister fra den seneste tids koncerter afslører da også, at han gerne optræder med sin perlerække af evergreens, der tæller titler som 'Don't You Worry 'bout a Thing', 'Sir Duke', 'You Are the Sunshine of My Life', 'Isn't She Lovely', 'Signed, Sealed, Delivered I'm Yours' og 'Superstition'.
LÆS ARTIKEL
Roskilde overrasker med to nye hovednavne på programmetMen hvordan har festivalen råd til både The Rolling Stones og Stevie Wonder?
»Nogle af dem i toppen koster penge, og ja, der har været spekulationer om, at vi bruger en for stor del af budgettet til hovednavne. Men vi skal have trækplastre, der kan sælge billetter. Det udelukker ikke små navne – faktisk tværtimod. De gør, at vi tager flere små navne, som man nu kan opdage for første gang på Roskilde Festival. Navne, der normalt ville sælge 50 billetter på spillesteder i København, kommer nu til at spille foran tusinder på festivalen«, siger Anders Wahrén
SE HELE PROGRAMMETRoskilde Festivalens plakat 2014
I har skruet op for hiphop og den elektroniske scene i år. Hvorfor det?
»Det afspejler det, der rykker i tiden. Det er tredje år med Apollo-scenen, som fra begyndelsen har været dedikeret til den elektroniske musik. Og det giver fokus på genren, og i år har vi så også store navne som Major Lazer og Trentemøller på Orange. Og med hiphoppen har grundtanken været at komme rundt i genrens univers. Derfor har det været vigtigt for os ikke kun at afspejle hiphop-scenen i New York, men også have Dilated People og Earl Sweatshirt fra L.A., Drake fra Canada og Outkast fra Atlanta«.
Musikredaktøren: For første gang lader Roskilde hiphoppen dominereSidste år gav I festivalens popfans stjernen Rihanna. Hvad kan de glæde sig over i år?
»Drake! Det er selvfølgelig ikke clean cut urban pop, men Drake kan meget af det samme. Og så er der Stevie Wonder, som er superrelevant og en kunstner, som den helt nye scene spejler sig i«.
fortsæt med at læse


























