Features

Angsten for at misse noget (ikke særlig vigtigt)

En flytur er offline-tortur. Aftenerne bruges med at trawle 4-5 sociale medier igennem på skift. Når der er gæster, glæder man sig til at fordybe sig i sin elskede telefon. ’Fear Of Missing Out’ eller Fomo kaldes tilstanden af angst for at gå glip af noget online.

Features

Det var en lørdag aften. Ungen sov, og jeg havde huset fuldt af gode bøger og gode film. Der var masser af venner, der gerne ville have en telefonopringning eller komme forbi til et glas vin. Men så skete det igen: Jeg forsvandt ind i internettet og dukkede først op igen hen ad midnat. Og så var den aften forsvundet. Endnu en nat lå jeg lysvågen i mørket og filosoferede over, hvad min fritid egentlig går med.

Hvordan ved man, om man er for meget online? Det er en overvejelse, jeg gør mig en del i øjeblikket. Fordi det virker, som om det stikker af. Aften efter aften forsvinder ind i det skarpe hvide skærmlys fra telefonen, hvor jeg padler rundt i timevis. Når et socialt medie er tjekket og besvaret, tager jeg det næste, så det næste. Og så forfra. Nogle gange orker jeg ikke se mennesker i virkeligheden, fordi det er nemmere med en skærm imellem os.

Jeg bliver forskrækket, hvis telefonen ringer, og fornærmet hvis nogen ikke straks svarer mine beskeder. Jeg måler mig med andre menneskers online-tilstedeværelse. Tænker, at det da er utroligt, som alle fejrer kærestedage på gourmetrestauranter, får skåret flotte græskarhoveder, løber halvmaraton eller bliver forfremmet. Mens jeg stirrer ind i telefonen.

Fomo, eller Fear Of Missing Out, dækker over en form for social nervøsitet, hvor man manisk er bekymret for at gå glip af en social interaktion, et sjovt tilbud eller noget nyt på nettet. Samtidig med at man konstant sammenligner eget liv og status med, hvordan alle andre lever deres. Man bliver nærmest afhængig af at være til rådighed, og det kan være direkte ubehageligt ikke at kunne komme online. Sådan lyder den formelle beskrivelse af Fomo. Studier af marketingmanden dr. Dan Herman, der har beskæftiget sig en del med Fomo, viser, at omkring 70 procent af alle voksne i ilandene oplever en eller anden form for Fomo.

Og det lyder jo ikke så godt. Alligevel kan jeg genkende visse elementer. For nylig var jeg på weekendtur i Berlin, hvor jeg havde det bedst på hotellet, hvor der var wi-fi. På det seneste er jeg begyndt at læse mails og tjekke Facebook om natten, fordi min telefon oplader lige ved sengekanten og derfor er inden for rækkevidde. Jeg vågner faktisk mange gange i løbet af sådan en nat og skal liiige se, om der sker noget på telefonen.

Og jeg er ikke alene. De sociale medier er et gigantisk netværk af mennesker og relationer, en strøm af online-flirts, deling af sjove klip og artikler, snuseri rundt i ophedede debatter, likes, retweets og anerkendelse. Vores medieforbrug ændrer sig radikalt med tablets, smartphones, bærbare, digitalt tv, alt er on demand og til rådighed i døgndrift.

»Det er vores helt basale chimpansehjerne, der styrer det. Hvis du stiller en kasse ind til en abe, der nogle gange er tom, og nogle gange har en banan i, kan jeg love dig for, at den kasse bliver åbnet og tjekket hele tiden. På samme måde med de sociale medier og os. Det er små sociale sukkerbidder til hjernen, hver gang du får et like eller en kommentar. Det er uimodståeligt«, siger internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Jeg har fået en konsultation hos Colding-Jørgensen, fordi jeg efterhånden føler mig som en omvandrende Tamagotchi (tidligere populære digitale japanske kæledyr, der skulle have omsorg for ikke at dø, red.). Jeg skal hele tiden anerkendes og aes af alle mulige mennesker online. Helt er det stukket af, efter at jeg har fået dating-appen Tinder installeret og nu pludselig skriver med 5-10 fremmede mænd. Det er stærkt vanedannende at blive beundret og begæret via telefonen i døgndrift.

»På Tinder får man et skud af den mest interessante form for anerkendelse, der overhovedet findes for langt de fleste mennesker, nemlig en seksuel interesse. Så hvad mediebaserede psykiske belønningsfix angår, er datingsites ganske enkelt det pureste crack-kokain«, siger internetpsykologen.

Lever i en diagnosetid

’Alene, men sammen’, kunne man kalde denne form for online-social-mekanisme. Man distribuerer sig selv ud over de mange digitale platforme, men er så til gengæld ikke rigtig eksklusiv eller ægte nærværende med nogen. Rigtig mange af døgnets timer bruges på at holde sig opdateret og aldrig misse noget. Derfor ser man også en del folk, der dropper smartphones, lukker deres Facebook eller på anden måde prøver at begrænse deres Fomo.

Fremkomsten af Fomo følger væksten i sociale medier. Ifølge DR’s årsrapport om medieudviklingen 2013 bruger kvinder med smartphone hele 53 minutter om dagen på de sociale medier, mens mændene bruger 40 minutter.

Trine-Maria Kristensen, cand.scient.soc. og selvstændig social media-rådgiver, har selv sat grænser for sit onlineliv.

»Jeg har faktisk lige slettet både Facebook og Twitter på min telefon. Jeg oplevede, at når det var tilgængeligt på min telefon, var det svært at arbejde. Jeg skulle hele tiden ind og tjekke, om der var sket noget. Men det var der jo ikke 99 procent af tiden. Så var det bare nogle venners flotte billeder, jeg kunne trykke like til, så jeg prøver at fjerne distraktionerne. Et godt tip er, at hvis det begynder at føles som en besættelse eller for meget tidsspilde, så skal man slette«.

Trine-Maria Kristensen har også installeret programmet ’Stay Focused’. Det er skabt til at hjælpe folk med at begrænse deres medieforbrug. Du indstiller programmet til, at du højst må være på Facebook f.eks. en halv time hver dag, og så afbryder programmet simpelthen forbindelsen for dig. Med en hammer, der siger: Nu skal du arbejde.

»Vi lever jo i en diagnosetid, hvor vi gerne vil have en firebogstavsdiagnose på alt. Jeg har det lidt anstrengt med Fomo-betegnelsen. Nogle mennesker kan jo få misbrug ud af alt, også ludo. Men jeg hører fra folk, der fortæller, at de ikke kan læse bøger mere. Det lyder virkelig trist«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den kan jeg som besat af sociale medier desværre godt genkende. Det der med at bare læse en hel bog sker ikke mere. Kun på flyture. Bøger bliver ligesom alt andet bidt op i sessioner mellem sociale medier. Film bliver piftet op med lidt nyhedslæsning, når dialogen er for træg. Fænomenet kaldes second screen, når vi sidder med flere skærme og f.eks. søndag aften sidder som nation og råber vores foragt for ’1864’ ud på Twitter med hashtags som #mallebrok.

»Jeg ville aldrig gide se ’Den store bagedyst’ alene. Men det er helt vildt sjovt at se det sammen med Twitter, fordi programmet får en social dimension og folk er så sjove og skarpe. Den ironiske distance er halvdelen af fornøjelsen. Min far og mor sad også i 70’erne og råbte ad tv’et. Nu gør vi det bare online«, siger Trine-Maria Kristensen.

Internet ud af soveværelset

Spørgsmålet er, om vi kan blive for multitaskende i vores iver efter ikke at ville misse noget? Når chefen sender en mail kl. 23.22, er det så strengt taget nødvendigt, at en lille bing-lyd gør opmærksom på mailen, og vi læser den?

»Medmindre du er hjertekirurg på en akutafdeling, behøver du jo ikke at være til at få fat i altid. Man kan sagtens undvære e-mail på telefonen. Du ved jo godt, at du ikke går glip af noget vigtigt. Vi kan ikke multitaske så meget, som vi gør. Hvis du sidder og ser en film og samtidig småsludrer på Twitter, har du ikke fuld opmærksomhed på filmen. Du skanner den, men psykologien har vist, at hjernen efter få sekunder må vælge – film eller Twitter«, siger Anders Colding-Jørgensen.

Han fortæller også, at forskning på området viser, at du bliver dårligere til at koncentrere dig, jo hyppigere du bruger din telefon. Det er et billede, jeg i den grad kan genkende. Jeg har simpelthen så galoperende Fomo, at jeg ikke kan koncentrere mig om at skrive om Fomo. Der er hele tiden en sms, der skal besvares. Et Tinder-match der skal kigges på. En mail, en facebookbesked, nogen, der liker noget, jeg har uploadet.

»Journalister er nogle af dem, der er allermest udsatte for at brænde sammen. Men også mange andre faggrupper oplever, at underholdning, arbejde og netværk er blandet sammen. Men du kan ikke gå tilbage til din dumphone, det fungerer ikke. Men smid din tablet ud. Den har ingen funktion andet end tidsfordriv. Du skal selv trække grænsen, og jeg vil sige, at et godt sted at trække den er i soveværelset«.

Soveværelset, hvad mener du?

»Du skal holde op med at tage din telefon med i seng. Køb et gammeldags vækkeur uden lys. Problemet er, at hver gang du kigger ind i telefonen om aftenen og natten, stiger adrenalinen, og du bliver vågen og får startet dine kamphormoner. Du skal have afslappende og rolige hormoner for at falde i søvn. Du skal bruge din seng til at sove i. Og til at læse papirbøger og have sex. Ikke andet«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen fortæller, at løbske netvaner kan påvirke ens søvn. Og faktisk oplever jeg som Fomo-inficeret en del problemer med at sove. At hjernen kværner videre ud i nattetimerne. At det er svært at bestemme sig for, hvornår det er dagens sidste tur på de sociale medier. Når telefonen bipper om natten og vækker mig, står jeg til rådighed i stedet for at få mine 8 timer.

»Et faresignal på afhængighed er, hvis du skal tjekke dine platforme som det sidste, inden du sover, og det første, når du vågner. Det er afhængighed ligesom rygere og morgensmøg ved sengekanten. Internet har intet at gøre i soveværelset. Internet er arbejde og krig og hundredvis af mennesker, der vil dig noget. Det skal du lukke ned for inden sengetid og om morgenen. Det giver viljestyrke og glæde at trække de grænser. Og køb så et rigtigt vækkeur. Der ikke tikker«.

Ved aftentid runger internetpsykologens ord i hovedet på mig. Jeg har lagt mobilen til opladning i køkkenet og min tablet ned i en skuffe. Faktisk har jeg slukket for mit wi-fi, og jeg kan nu hverken streame tv eller musik. Der er helt stille og mørkt omkring mig. Og så kommer søvnen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce