0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Svend Brinkmann
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lad os gå glip af noget mere i 2016

Lad os i det nye år erstatte ’angsten for at gå glip af noget’ med ’glæden ved at gå glip af noget’. Vi bør hylde filosofien om ’less is more’, og få mere stilhed, nærvær og sindsro.

Svend Brinkmann
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi har kendt til begrebet FOMO i et par år nu: Fear of Missing Out – på dansk ’angsten for at gå glip af noget’. Denne milde angst er efterhånden blevet en grundstemning i vores kultur.

Allerede for mere end 20 år siden, før smartphones og sociale medier, kaldte sociologen Gerhard Schulze det moderne forbrugersamfund for et oplevelsessamfund, hvor det gælder om at opleve mest muligt i det fortsat relativt korte liv, der er os beskåret.

Vi forsøger manisk at fylde alle mulige intense, spændende og afvekslende oplevelser ind i tilværelsen, fordi vi mener, at det netop er oplevelser, der giver livet værdi. Problemet er dog, at hver gang vi vælger noget til – hvad enten det er et job, en kæreste eller en ferie – vælger vi også noget fra, og angsten for, om vi har valgt forkert og dermed går glip af noget bedre, bliver valgfrihedens naturlige følgesvend.

Det er svært at argumentere imod det positive ved de mange valgmuligheder, mennesker har fået, men psykologer taler nu alvorligt om »valgfrihedens tyranni« som medaljens bagside: Vi risikerer at blive evigt utilfredse med det, vi har, når vi tror, at der er en mulighed for at få noget andet. Endvidere er valgfriheden også ofte illusorisk: Den er de få beskåret - med ressourcerne til faktisk at vælge og forbruge, hvad de vil -, men tages for givet af de mange, der kun får sig selv at bebrejde, når noget går galt. De har jo selv valgt det.

I konfirmationsgave fik jeg af min farmor en udgave af Piet Heins digt »Du skal ikke ville det hele«, signeret af digteren selv.

Digtet handler om nødvendigheden af at vælge fra og glædes ved begrænsningen, hvilket er et uomgængeligt eksistentielt vilkår for endelige væsener: »Du skal ikke spare din møje. / Men ofre den nu og her. / Det er netop endeligheden / som gør det alt sammen værd.« Netop fordi endeligheden er tilværelsens horisont, skal man ’ikke ville det hele’. Imidlertid er det at sige nej til nye tilbud, at undgå distraktioner, at nøjes og værdsætte det, der allerede er, en fundamental menneskelig færdighed, som har trange kår i oplevelsessamfundet.

Selvfølgelig har den teknologiske udvikling og særligt de sociale medier gjort det vanskeligere at kultivere evnen til at fokusere på det, der er, og ikke konstant opsøge det fraværende. Men der er tale om en dybere kulturel puls, der dunker i forbrugersamfundet.

Et nytårsforsæt kunne måske være at gå glip af noget mere i 2016?

Den berømte amerikanske kultursociolog Philip Rieff skrev, at man kun kan forstå moralens og kulturens dybeste hemmeligheder, hvis man ved, hvad der bør undgås. Dannelse er måske ikke primært at vide, hvad der er værd at opleve, men nok så meget, hvad der er grund til at undgå.

Lad mig foreslå JOMO som et opbyggeligt begreb: Joy of Missing Out.

Forbruger- og vækstsamfundets just-do-it-ideologi fortæller os, at så meget som muligt skal gøres og opleves, fordi det holder hjulene i gang. Nøjsomhed og mådehold bliver laster, og overskridelse og grådighed bliver dyder. Det gælder også, hvad man kunne kalde den eksistentielle grådighed, hvor man forbruger selve livet. Vi skal ’leve fuldt ud’, ’realisere vores potentialer’ og ’gribe dagen’, som det hedder hos både selvhjælpsapologeter, coaches og mellemledere.

Flere og flere ser imidlertid ud til at have gennemskuet den eksistentielle fortvivlelse, som går hånd i hånd med just-do-it-ideologien.

Den britiske psykolog Adam Phillips har endda skrevet en hel bog om det at gå glip af noget, som ikke er begrædende, men tværtimod ser en elementær værdi heri.

Vi er hjemsøgt af myten om vores eget potentiale, skriver Phillips i bogen, der simpelt hen hedder ’Missing Out: In Praise of the Unlived Life’. Det ikke-levede liv – dvs. det liv, der ikke blev til noget, fordi vi faktisk valgte noget bestemt og forpligtede os på det og derfor valgte noget andet fra – er uhyre vigtigt, mener Phillips. Ikke som noget vi skal fortryde, men som det, der gør os til dem, vi er. Det er ikke bare vores valg og handlinger, der skaber vores identitet, men nok så meget vores fravalg og det ikke-gjorte.

Det ikke-undersøgte liv er ikke værd at leve, sagde Sokrates, da han blev dømt til døden i 399 f.v.t. Phillips tilføjer, at det ikke-levede liv i hvert fald er værd at undersøge. Og måske er det endda værd at glædes over.

Annonce

I 2016 kan vi sammen prøve at erstatte angsten for at gå glip af noget med glæden ved at gå glip af noget. Lad mig foreslå JOMO som et opbyggeligt begreb: Joy of Missing Out.

Måske skal vi ikke spørge vores børn, når de (efterhånden først hen på aftenen) kommer hjem fra skole, ’Hvad har du oplevet i dag?’ men ’Hvad er du gået glip af i dag?’ Lad os hylde filosofien om ’less is more’, og lad os få mere stilhed, nærvær og sindsro.

Måske skal vi droppe ’oplevelsesrejsen’ og skrue ned for hele oplevelsesøkonomiens varegørelse af eksistensen?

Alt fra højskoler til kirker markedsfører sig på oplevelser, men måske skal vi erkende, at dannelse og fordybelse ikke kan reduceres til den subjektive kategori ’oplevelse’? Måske skal vi forstå, at mennesker har en værdi i sig selv, der ikke kan reduceres til, om det giver mig ’en god oplevelse’ at være sammen med dem?

Måske skal vi erkende, at livet i det hele taget ikke bare handler om at opleve så meget som muligt, men også om at leve op til mellemmenneskelige fordringer, og at det sidste forudsætter en villighed til at gå glip af noget. Erkendelsen af at ’Du skal ikke ville det hele’ får vi brug for i 2016 og i al overskuelig fremtid. Lad os kultivere begrænsningens kunst.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?