0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lad os gå glip af noget mere i 2016

Lad os i det nye år erstatte ’angsten for at gå glip af noget’ med ’glæden ved at gå glip af noget’. Vi bør hylde filosofien om ’less is more’, og få mere stilhed, nærvær og sindsro.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Svend Brinkmann
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Svend Brinkmann
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi har kendt til begrebet FOMO i et par år nu: Fear of Missing Out – på dansk ’angsten for at gå glip af noget’. Denne milde angst er efterhånden blevet en grundstemning i vores kultur.

Allerede for mere end 20 år siden, før smartphones og sociale medier, kaldte sociologen Gerhard Schulze det moderne forbrugersamfund for et oplevelsessamfund, hvor det gælder om at opleve mest muligt i det fortsat relativt korte liv, der er os beskåret.

Vi forsøger manisk at fylde alle mulige intense, spændende og afvekslende oplevelser ind i tilværelsen, fordi vi mener, at det netop er oplevelser, der giver livet værdi. Problemet er dog, at hver gang vi vælger noget til – hvad enten det er et job, en kæreste eller en ferie – vælger vi også noget fra, og angsten for, om vi har valgt forkert og dermed går glip af noget bedre, bliver valgfrihedens naturlige følgesvend.

Det er svært at argumentere imod det positive ved de mange valgmuligheder, mennesker har fået, men psykologer taler nu alvorligt om »valgfrihedens tyranni« som medaljens bagside: Vi risikerer at blive evigt utilfredse med det, vi har, når vi tror, at der er en mulighed for at få noget andet. Endvidere er valgfriheden også ofte illusorisk: Den er de få beskåret - med ressourcerne til faktisk at vælge og forbruge, hvad de vil -, men tages for givet af de mange, der kun får sig selv at bebrejde, når noget går galt. De har jo selv valgt det.

I konfirmationsgave fik jeg af min farmor en udgave af Piet Heins digt »Du skal ikke ville det hele«, signeret af digteren selv.

Digtet handler om nødvendigheden af at vælge fra og glædes ved begrænsningen, hvilket er et uomgængeligt eksistentielt vilkår for endelige væsener: »Du skal ikke spare din møje. / Men ofre den nu og her. / Det er netop endeligheden / som gør det alt sammen værd.« Netop fordi endeligheden er tilværelsens horisont, skal man ’ikke ville det hele’. Imidlertid er det at sige nej til nye tilbud, at undgå distraktioner, at nøjes og værdsætte det, der allerede er, en fundamental menneskelig færdighed, som har trange kår i oplevelsessamfundet.

Selvfølgelig har den teknologiske udvikling og særligt de sociale medier gjort det vanskeligere at kultivere evnen til at fokusere på det, der er, og ikke konstant opsøge det fraværende. Men der er tale om en dybere kulturel puls, der dunker i forbrugersamfundet.

Et nytårsforsæt kunne måske være at gå glip af noget mere i 2016?

Den berømte amerikanske kultursociolog Philip Rieff skrev, at man kun kan forstå moralens og kulturens dybeste hemmeligheder, hvis man ved, hvad der bør undgås. Dannelse er måske ikke primært at vide, hvad der er værd at opleve, men nok så meget, hvad der er grund til at undgå.

Lad mig foreslå JOMO som et opbyggeligt begreb: Joy of Missing Out.

Forbruger- og vækstsamfundets just-do-it-ideologi fortæller os, at s