»Det er ligesom en eksklusiv natklub. Alle vil ind, ingen ved hvorfor, alle keder sig derinde, og så går man hjem og onanerer«.
Sådan beskriver en twitterven sarkastisk det nye Ello, da jeg mandag efterspørger en invitation. Det er vi mange, der har gjort i denne uge. Angsten for at gå glip af noget er markant hos first mover-slænget af sociale medier-typer. For hvis nogen siger, at noget er lukket og for de særligt udvalgte, farer vi alle sammen derover. Det er samme effekt, som når en Kähler-vase er til salg, og man ikke kan få den. Så sidder man der og glor på en grim guldstribet vase og tænker, at den da ser frygtelig flot ud. Mennesket er og bliver en lemming, der altid helst vil ind i vip-området.



























