0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

I verdens nationalarkiver – som for eksempel det danske Rigsarkiv på billedet – ligger der tusindvis af ældgamle retsdokumenter, der beskriver fortidens retssager. Men meget sjældent giver kilderne et indblik i livet for de mennesker, der skrev dem. Det gør det lille digt i marginen på en engelsk lovtekst fra 1600-tallet, som britiske arkivarer netop har fundet.

Historie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det giver en spændende indsigt«: Hemmeligt digt fundet i gamle engelske lovtekster fra 1600-tallet

En ansat på det britiske nationalmuseum har ved et tilfælde fundet et digt skrevet i marginen på et ældgammelt retsdokument.

Historie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Det er ikke ofte, at vi finder poesi gemt i de lovsamlinger, der udgør en stor del af vores samlinger på nationalarkivet. Endnu sjældnere at finde et hidtil ustuderet værk fra en kendt poet, der beskriver produktionen af selvsamme lovtekster«.

Sådan skriver arkivspecialist Euan Roger begejstret på det Britiske Nationalarkivs blog. Euan Roger snublede over et hemmeligt digt i de støvede lovtekster fra King’s Bench-retssalen i 1600-tallets Westminister.

Digtet er skrevet i den øverste margin på et retsreferat. Her undskylder forfatteren for sine seneste retsreferater, som han selv mener er skrevet grimt, fordi han mangler galæbler til at lave blæk. Af digtet fremgår det, at skriften nu er tilbage på det vanlige niveau, men hvis standarden falder, så er det nok, fordi han igen er løbet tør for galæbler.

To Mr Ralph Gibson

Last tearme my Rowles were painted very ill,

Because Apelles then I could not find,

But now behould As pelles shewes his skill,

Only indeede to satisfy your mynd,

And if my Rowles be painted sometymes bad,

Think that Apelles is not allwayes had.

Et sjældent indblik

Forfatteren bag digtet er Robert Dover, en advokat og skriver ved King’s Bench-retssalen, som var kendt som en »vellidt, jovial og ædelsindet« mand, der havde sin gang i de øverste litterære og juridiske kredse i datidens England.

Han er mest kendt for i 1612 at stifte Cotswolds Olimpick Games, en årlig sportskonkurrence for blandt andet hestevæddeløb, wrestling og dans. Legene blev genoptaget i 1965 og afholdes stadig den dag i dag – årets konkurrence er dog aflyst grundet coronavirus.

Public Domain
Foto: Public Domain

Robert Dover var advokat og skriver, men også opfinder af Cotswold Olimpick Games, som fortsat afholdes den dag i dag.

Arkivspecialisten Euan Roger siger til The Guardian, at lovteksterne er kæmpemæssige og dækket af støv, eftersom de blev tørret ved siden af brændende kul.

Ifølge ham giver digtet et sjældent indblik i livet hos de mennesker, som har skrevet de massive bunker af lovtekster og notater, som er bevaret på verdens nationalarkiver.

»Det giver en spændende indsigt i, hvordan disse gamle dokumenter blev skabt, og viser en meget menneskelig side af jobbet som anonym skribent i en retssal«, siger Euan Roger til The Guardian.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden