Coronapandemien bølger hen over jordkloden, men vi er ikke uforberedte. Det var vi derimod for 102 år siden, da den spanske syge slog 20-40 millioner mennesker ihjel på verdensplan. Politiken rapporterede også dengang fra et land i knæ, men bagatelliserede sygdommen på et alt for tidligt tidspunkt, ligesom også politikere og myndigheder gjorde. Meget af den viden, vi har i dag om pandemier, er erfaringer fra sygen, der ramte os i 1918.
Den spanske syge var alle pandemiers moder. Lige nu trækker vi på erfaringerne med den
Den gamle rigsdagsbygning i Fredericiagade i København blev indrettet til nødlazaret under den spanske syge. Politikens fotograf Holger Damgaard var forbi 1. januar 1919. Trods de mange døde, var pandemien dog sjældent forsidesstof dengang. Foto: Holger Damgaard/POLFOTO
Lyt til artiklen
Henter...
En ung kvinde vaklede ind ad porten til Garnisons Hospitalet tæt på Kongens Have i København. Det var en julidag i midten af 1918. Mathilde Nielsen, som kvinden hed, var sygeplejerske og havde ansvar for de militære patienter på Sølvgade Kasserne, der var blevet ramt af den nye mystiske influenza. I to nætter havde Mathilde Nielsen passet sin vagt på trods af feber, hendes tilstand var nu forværret, og hun indfandt sig for at melde sig syg.
Den 35-årige kvinde fra Valby nåede dog aldrig hjem i sin egen seng igen. Hun blev indlagt på hospitalet, og ikke længe efter døde hun.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
