0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den spanske syge var alle pandemiers moder. Lige nu trækker vi på erfaringerne med den

Coronapandemien bølger hen over jordkloden, men vi er ikke uforberedte. Det var vi derimod for 102 år siden, da den spanske syge slog 20-40 millioner mennesker ihjel på verdensplan. Politiken rapporterede også dengang fra et land i knæ, men bagatelliserede sygdommen på et alt for tidligt tidspunkt, ligesom også politikere og myndigheder gjorde. Meget af den viden, vi har i dag om pandemier, er erfaringer fra sygen, der ramte os i 1918.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Holger Damgaard
Foto: Holger Damgaard

Den gamle rigsdagsbygning i Fredericiagade i København blev indrettet til nødlazaret under den spanske syge. Politikens fotograf Holger Damgaard var forbi 1. januar 1919. Trods de mange døde, var pandemien dog sjældent forsidesstof dengang.

Historie

En ung kvinde vaklede ind ad porten til Garnisons Hospitalet tæt på Kongens Have i København. Det var en julidag i midten af 1918. Mathilde Nielsen, som kvinden hed, var sygeplejerske og havde ansvar for de militære patienter på Sølvgade Kasserne, der var blevet ramt af den nye mystiske influenza. I to nætter havde Mathilde Nielsen passet sin vagt på trods af feber, hendes tilstand var nu forværret, og hun indfandt sig for at melde sig syg. ​​

Den 35-årige kvinde fra Valby nåede dog aldrig hjem i sin egen seng igen. Hun blev indlagt på hospitalet, og ikke længe efter døde hun.

Mathilde Nielsen var det første danske dødsoffer for den spanske syge, kunne Politiken dagen efter berette. Den lille notits stod halvvejs inde i avisen 18. juli 1918, og i dagene, der fulgte, bragte avisen yderligere to småartikler. Den ene fortalte læserne, at den unge sygeplejerske ifølge stadslægen havde været »temmelig overbebyrdet med arbejde« på grund af epidemiudbruddet, og den anden var en lille reportage fra Vestre Kirkegård, hvor hun blev begravet.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts