0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

76 år siden i dag: Dansk Holocaust-mindedag skal bidrage til at undgå antisemitisme

Markeringen af mindedagen for Holocaust og Auschwitz-lejrens befrielse må i år afholdes online, og det med udgangspunkt i København.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Janek Skarzynski/Ritzau Scanpix
Foto: Janek Skarzynski/Ritzau Scanpix

27. januar blev fangerne i den nazistiske udryddelseslejr Auschwitz-Birkenau befriet. Dagen er blevet et symbol på Holocaust, Nazitysklands forsøg på at udrydde Europas jøder.

Historie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Historie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er onsdag 76 år siden, at den sovjetiske hær befriede udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau, som den nazistiske besættelsesmagt havde etableret i Polen.

Dagen er blevet et symbol på Holocaust, Nazitysklands forsøg på at udrydde Europas jøder, og onsdag klokken 19 mindes ofrene ved et onlinearrangement med udgangspunkt i København.

Herhjemme er det især historien om redningen af tusinder af danske jøder i 1943, som har præget fortællingen, fortæller Janus Møller Jensen, museumsdirektør for Dansk Jødisk Museum.

»Historisk set har redningen af de danske jøder haft enormt stor betydning for selvforståelsen i Danmark generelt. Og også for forholdet mellem det jødiske samfund i Danmark og danskerne«, siger han.

Indtil oktober 1943 var de danske jøder ikke påvirket af jødeforfølgelsen i samme grad som andre tyskbesatte lande. Det ændrede sig, da samarbejdspolitikken mellem Danmark og Nazityskland brød sammen.

Nazisterne indledte en såkaldt jødeaktion natten mellem 1. og 2. oktober. Og på trods af dette lykkedes det for langt de fleste af Danmarks cirka 8.000 jøder at flygte til Sverige.

Hændelsen har givet danske jøder et lysere blik på Holocaust sammenlignet med andre europæiske jøder, og ifølge Michael Rachlin, kommunikationsansvarlig for Det Jødiske Samfund i Danmark, er det stadig noget, som betyder meget for mange danske jøder i dag.

»Danske jøder har en hel særlig historie med Anden Verdenskrig. Vi har fortællingen om, at størstedelen af danske jøder blev reddet på mirakuløs vis ved hjælp af modstandsbevægelsen og andre frivillige danskere, der hjalp os til Sverige«.

»Så det er klart, at vores vinkel på Holocaust er lysere, fordi vi har historien om oktober 1943, der er særlig dansk, som er en vigtig historie os, men søreme også for Danmark som sådan«, siger Michael Rachlin.

Men selv om der er lyspunkter i Holocaust-fortællingen, så gemmer danmarkshistorien også på tider med udbredt antisemitisme.

Derfor påpeger de begge, at man ikke ikke alene skal bruge beretningerne til at kigge tilbage. Ligeså vigtigt er det at se frem i håb om at kunne forebygge lignende hændelser sker i fremtiden.

Af samme grund er markeringen også målrettet ofre for andre folkedrab.

»Redningen af de danske jøder er utvivlsomt en enestående, unik og positiv fortælling. Men den har måske også skygget for, at antisemitismen har langt ældre rødder end naz