0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skål! Arkæologer finder 5.000 år gammelt ølbryggeri i oldtidsby

Egypten håber at kunne øge antallet af turister ved blandt andet at præsentere nye spændende oldtidsfund.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Handout/Ritzau Scanpix
Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Udgravningen ligger nær Nilen i nærheden af byen Sohag. I oldtiden gik byen under navnet 'Abydos'.

Historie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Historie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En gruppe arkæologer har opdaget et 5.000 år gammelt bryggeri, der i sin tid kunne producere tusindvis af liter øl, i den egyptiske oldtidsby Abydos.

Det oplyser Egyptens ministerium for turisme og oldtiden.

Bryggeret menes at stamme fra år 3100 før vores tidsregning, hvor kong Narmer var ved magten og stod for en fredelig forening af det egyptiske land.

Abydos ligger i nærheden af Sohag ikke langt fra den store flod Nilen.

-/Ritzau Scanpix
Foto: -/Ritzau Scanpix

Udgravningen nær Sohag i Egypten

Det er en egyptisk-amerikansk gruppe af arkæologer, der står bag opdagelsen. Ifølge Matthew Adams, en af lederne af missionen, blev der i oldtiden blandt andet drukket øl ved begravelser af Egyptens første konger.

Bryggeriet menes at have haft en produktionskapacitet på 22.400 liter øl.

Det har været delt op i otte sektioner, der hver indeholder 40 lerpotter. Her menes korn og vand at være blevet varmet op i forbindelse med brygningen.

I Egypten er myndighederne ivrige efter at præsentere nye oldtidsfund.

Det skal være med til at øge antallet af besøgende, efter at landets turistindustri har været hårdt ramt af coronapandemien.

Antallet af turister i landet faldt til 3,5 millioner i 2020. Til sammenligning besøgte 13,1 millioner turister landet i 2019.

ritzau