Lyt til artiklen
Det begynder med svenske Sara-Vide Ericson, der maler de svenske skove, sådan som de egentlig er, og ikke som (vi) bymennesker drømmer dem til at være. Naturen er nemlig mudret, til tider ildelugtende, storslået og øredøvende selvtilstrækkelig.
I Ericsons ene store maleri står væveren med favnen fuld af siv, parat til at transformere et naturmateriale til en kulturgenstand. Måske en båd, måske et gravkar til en elsket afdød, måske en læskærm. Men sikkert er det, at intet forbliver det samme særlig længe.
