Jeg går som en gud gennem Birke Gorms modelby, rejser mig faretruende højt over sirligt udlagte papkassesider, der igen er grundlag for farvekoordinerede ansamlinger af tebreve, blyanter og engangsspisepindeindpakninger.
Måske er det mere et modelkort end en modelby, for intet hæver sig mere end få centimeter over gulvet. Til gengæld fylder værket en hel af Overgadens sale, hvor Gorms hyperæstetik får frit løb i lige linjer af orangeskaftede blyanter, sukker i beige engangsindpakninger, gentagelsen af et papirhåndtag.




























