Lørdag
Jeg kører en tur til Haarlem og køber nye lærreder, som jeg skal bruge i mit eksamensprojekt. Jeg går på Kunstakademiet i Amsterdam, og min eksamen er afgørende for, om jeg må gå videre til det sidste år. Vi arbejder meget intenst op til eksaminerne, men jeg har også været nødt til at arbejde meget intenst med retssagen.
I januar blev jeg dømt skyldig ex parte – altså uden at være til stede. Men da sagen blev genoptaget i april, skulle jeg præsentere dommeren for ’Darfurnica’, som hang på bagvæggen i retssalen i kopi 1:1.
Vuitton taber retssag mod dansk kunstner Det var et enormt syret udstillingssted med et mærkeligt publikum. De fem repræsentanter fra Louis Vuitton sad i Chanel-dragter og stive jakkesæt, og deres advokat, som ved sagens start ringede mig op og truede mig med alskens dårligdom, intimiderede mig virkelig med deres tilstedeværelse. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle kigge hen, mens jeg talte, og jeg havde det, som om jeg skulle besvime. Men det gik. Flere af mine studiekammerater var mødt op med badges, hvor der stod: ’Louis, art is cool!’. Om aftenen laver jeg nye skitser og ser med et halvt øje Susanne Biers ’Hævnen’ og bliver glad over scenerne fra et felthospital i Darfur, for researchen er i orden. Jeg har selv sendt hospitalsudstyr til Sudan og ved, at de mangler hospitalssenge, operationsudstyr, krykker og iltmasker, og jeg har lige nu en container stående i Port Sudan, hvorfra den skal fragtes videre til Darfur.
Den sidste container med hospitalssenge, jeg sendte derned, fik ikke lov til at blive fragtet videre, men blev så sendt til en fødeklinik i Uganda. Før havde kvinderne født på gulvet. Søndag Tager med min kæreste, Roland, til hans farfars 87-års fødselsdag. Han bor på plejehjem og er ikke helt frisk længere, så da vi hilser på ham og giver ham gaven siger han: »Tak. Kom godt hjem«. Men han får en god dag i solen med et glas whiskey i hånden.
