0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

3F: Aarhus brugte underbetalte håndværkere til nyt vartegn

En ekspert og 3F kritiserer Århus kommune for, at ARoS-værket er opført til en urimelig lav timeløn.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Snydt. Frem for guld har 'Your Rainbow Panorama' derimod ledt hen mod anklager om underbetalte håndværkere. I morgen indvies den officielt, og lørdag åbnes den for alle besøgende på kunstmuseet ARoS. Arkivfoto: Mathias Christensen

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mindst to iagttagere vil have en dårlig smag i munden, når borgmester Nicolai Wammen og kunstneren Olafur Eliasson i morgen træder op på taget af kunstmuseet ARoS for at indvie regnbuen over Aarhus.

Eliassons over 60 millioner kroner dyre kunstværk ’Your Rainbow Panorama’ er nemlig blevet opført af underbetalte tyske håndværkere, mener fagforeningen 3F.

LÆS OGSÅ

»Det er dybt uansvarligt, at man som kommune ikke forholder sig til den enormt høje arbejdsløshed blandt håndværkere i kommunen«, siger Claus Ørskou, faglig sekretær i 3F Østjylland.

Under mindstelønnen
Fagforeningen henviser til, at Aarhus Kommune som bygherre for projektet har ansvaret for, at det var tyske håndværksfirmaer, der, efter at opgaven havde været sendt i udbud i EU, blev hyret til at opføre glaspartierne i regnbuen.

I løbet af vinteren forsøgte 3F forgæves at få firmaet til at underskrive en dansk overenskomstaftale. Håndværkerne arbejdede til omkring 94 kroner i timen – 16 kroner under den daværende mindsteløn i Danmark og 50 procent under, hvad danske håndværkere normalt får for tilsvarende arbejde.

LÆS OGSÅ

Det viser en tysk lønseddel fra glarmesterfirmaet Bayer Glasbau, som Politiken har fået indsigt i.

»Det bomber det danske overenskomstsystem, og det burde kommunen holde sig for god til«, mener Claus Ørskou.

Projektleder afviser anklager
Aarhus Kommunes projektleder for opførelsen af kunstværket, Finn Bruun Ravnsbæk, tilbageviser kritikken: Hvis man korrigerer lønnen efter tyske skatte- og pensionsforhold og det udetillæg, som tyske håndværkere modtager ved at arbejde i Danmark, så er den helt på linje med danske håndværkeres, mener Ravnsbæk.

Kommunen bakkes op af en ekstern juridisk vurdering, som den har bestilt hos firmaet Norrbom Vinding.

Moralsk forkasteligt
Men den argumentation holder ikke, mener arbejdsmarkedsforskeren Klaus Pedersen.

»Jeg er aldrig stødt på, at en kommune har sagt, at de selv har lavet et regnestykke, der handler om, hvorvidt de her mennesker får en løn, der svarer til den på egnen gældende. Det bliver helt arbitrært at regne ud i forhold til de forskellige lande og de interne skatteforskelle i deres kommuner«, siger forskeren fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) ved Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ

Klaus Pedersen understreger, at der ikke er gjort noget ulovligt. Men han mener, at kommunen er moralsk på kant med ILO-konventionen, der siden 1957 har betydet, at udenlandske håndværkere bør have arbejdsvilkår, der er lige så gunstige som de gældende overenskomster i Danmark.

»Derfor burde Aarhus Kommune have sørget for at lægge op til, at arbejdsmarkedets parter kunne lave en overenskomstdækning på det her«.

Ikke ulovligt
Kulturrådmand Marc Perera Christensen (K) fastholder, at kommunen ikke har gjort noget ulovligt.

»Vi er medlem af EU, det indre marked, og har bundet os til arbejdets frie bevægelighed. Jeg har ikke noget problem med, at der er konkurrence om lønnen på det europæiske marked«, siger han.

LÆS OGSÅ