Da der ad hemmelige kanaler dukker endnu en ravbjørn op på Nationalmuseet, opdager museumsinspektøren, at hans elskede bjørn er falsk. Vi finder den ukendte auktionsmand i Odense, som leverede de falske bjørne til museet. Han advarer os mod at fortsætte jagten på bagmanden.
Tordenskjolds myndige blik stirrer på os fra tændstikæsken. Det brune pap er godt slidt, men limen holder stadig siderne sammen. Nede i æsken hviler ravbjørnen på et blødt leje af vat. Glat, gul og tavs.





























