Ved indgangen af denne måned fusionerede Kunsthal Charlottenborg og Kunstakademiet i København, tilsyneladende i ro og orden. Men op til fusionen fandt et dramatisk forløb sted, hvor kunsthallens daværende bestyrelse helt trak sig fra planlægningen, da de ikke kunne stå inde for Kulturministeriets løsning. Det viser en aktindsigt, som Politiken har fået i korrespondancen mellem kunsthallens bestyrelse og Kulturministeriet fra perioden, hvor forhandlingerne om fusionen stod på. LÆS OGSÅTidslinje: Kunsthal i krise Her forlader bestyrelsen arbejdet med den besked, at Kulturministeriets løsning ikke har noget perspektiv, og at det ikke nytter »at lade en arbejdsgruppe komme frem til en løsning, som Kulturministeriet formentlig allerede efter få år må lukke ned«. Sådan står der i et brev, som bestyrelsesformand Michael Nellemann sendte til ministeriet i juni. Han skriver desuden, at et flertal i bestyrelsen mener, at Charlottenborg er på vej ind i en administrativ, kunstnerisk og økonomisk blindgyde, og beskriver ministeriets planer som »et Mickey Mouse-plaster på et åbent benbrud«. »Det heler ikke, og det lindrer ikke«, fortsætter han. Redningsforslag forkastet Kimen til konflikten blev lagt sidste år, hvor Kulturministeriet måtte redde Kunsthal Charlottenborg med et millionlån, da publikum og fondsindtægter havde svigtet. Herefter besluttede kulturministeren, at kunsthallen og Kunstakademiet skulle fusionere, og nedsatte en arbejdsgruppe. Korrespondancen viser, at bestyrelse, direktør og rektor Mikkel Bogh sendte et samlet forslag til Kulturministeriet, hvor man foreslog en plan for Charlottenborg efter fusionen, der især gik på, at Charlottenborg skulle have et ekstra tilskud i tre år for at komme økonomisk på fode. For fire ekstra millioner kroner ville kunsthallen ansætte en kommerciel direktør, der skulle stå for at skaffe penge udefra, gøre entreen gratis i tre år for at tiltrække et nyt ungt publikum og lave et brandingprojekt for den nye institution. LÆS OGSÅNy kurs får direktør til at forlade Charlottenborg Desuden bad de om penge til administration af fusionen. Kulturministeriet valgte at bevilge penge til den administrative del, mens tilskud til langsigtede strategiske investeringer blev afvist. Som reaktion på det trak bestyrelsen sig fra samarbejdet, og også direktør Mark Sladen skrev til kulturministeren, at han var uenig i beslutningen. I dag er Mark Sladen fratrådt sin stilling, og bestyrelsen er formelt nedlagt efter fusionen. Michael Nellemann har ikke villet udtale sig til artiklen. Magre år forude Derfor står Kunstakademiets rektor Mikkel Bogh som den eneste af de oprindelige forslagsstillere tilbage med det øverste ansvar for Kunsthal Charlottenborg. I en mail til Politiken skriver han, at »processen omkring fusionen var kompliceret for alle parter og bragte både bestyrelse og direktør i en vanskelig situation«. Han forklarer, at bestyrelse og direktør på den ene side selv havde anbefalet fusionen, men samtidig vidste, at det ikke var en reel løsning på Charlottenborgs økonomiske situation, hvis der ikke blev tilført ekstra midler, der kunne sikre en mere flyvende start:
»Blot at parkere Charlottenborg under Akademiet var, mente de, en skinløsning. Deraf deres reaktion, da det viste sig umuligt at opnå den ønskede støtte fra ministeriet«, skriver rektoren og fortsætter: »Jeg kunne dårligt fortænke dem i ikke at ville gå videre i en proces, som de ikke selv troede på«. I det oprindelige forslag, som også Mikkel Bogh stod bag, skriver gruppen til Kulturministeriet, at Kunsthal Charlottenborg ikke har »de fornødne ressourcer til at få skabt en økonomisk - og dermed kulturelt/kunstnerisk organisation«, men at de med økonomisk hjælp i første fase vil kunne skabe en bæredygtig fremtid. Frugtbar fusion Rektoren selv mener dog nu, at fusionen bliver frugtbar på langt sigt, da den lille kunsthal har godt af at komme under større administrative vinger. »Jeg føler mig også overbevist om, at vi efter nogle uden tvivl magre år vil kunne skabe en økonomisk levedygtig og dermed også fagligt ambitiøs kunsthal, som også vil være en berigelse for Kunstakademiet og kunstmiljøet. Vi er i kontakt med fonde, som finder ideen meget interessant, men det kræver stor tålmodighed at få bygget tilliden og investeringsviljen op«. LÆS OGSÅPublikumssvigtet kunsthal lægges sammen med Kunstakademiet Kulturminister Uffe Elbæk siger, at det aldrig har været på tale at give flere penge til kunsthallen, og afviser kritikken af, at organisationen stadig ikke skulle være bæredygtig: »Mit udgangspunkt er, at man skal afstemme sine kunstneriske forventninger efter den givne økonomiramme. Udfordringen har været, at man har haft store og flotte ambitioner om en international kunsthal, og så har den ambition mødt virkeligheden - både i forhold til, at det har været svært at rejse sponsorindtægter, og at der ikke har været det store publikum«, siger Uffe Elbæk. »Det er den opgave, der er for ledelsen nu, og jeg er helt sikker på, at de finder et begavet svar på den. Der kommer forhåbentlig en positiv synergi mellem på den ene side Kunstakademiet, som har talentfulde studerende, interessant forskning og en ledelse med internationalt udsyn, og på den anden side en kunsthal, der ligger på den måske bedste adresse i København. Jeg er helt sikker på, at vi har truffet den rigtige beslutning«.
