Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det elskende par indgår i den udstilling, som Experimentarium viser næste år. Figuren bliver vist i et aflukket lokale.
Foto: Institut for Plastination.

Det elskende par indgår i den udstilling, som Experimentarium viser næste år. Figuren bliver vist i et aflukket lokale.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dr. Død og hans samleje-lig vækker forargelse

Gunther von Hagens viser sin dissektionsudstilling 'Body Worlds' i Danmark.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En sibirisk kulde har begravet det østlige Tyskland i sne, så det er ingen let sag at nå Guben, en lille by ved bredden af Oder.

Byens forhenværende centrum ligger på den anden side af floden, i Polen, men det blev fuldstændig tilintetgjort under krigen. Med den tyske del af Guben står det ikke meget bedre til. Overalt ser man ruiner efter en industri, der ikke overlevede DDR’s sammenbrud i 1989.

På dette gudsforladte sted har den tyske forretningsmand og tidligere anatomiprofessor Gunther von Hagens slået dørene op til det foreløbig seneste af hans tre centre for plastination.

Plastination er en særlig teknik, hvorved von Hagens gør bløde dele af afdøde menneskers kroppe bestandige. På en hidtil uset måde har han således skabt forudsætningerne for, at vores legemes anatomi kan anskueliggøres for videnskaben og alment interesserede mennesker.

30 millioner besøgende
Man skal krydse et rangerterræn for godsvogne for at komme over til centret, en delvis istandsat tidligere fabriksbygning. Atmosfæren er uforfalsket østtysk. Over indgangen hænger et rødt firkantet skilt, hvis hvide bogstaver fortæller, at her ligger ’Plastinarium’.

Et andet, mindre skilt på muren angiver åbningstiderne. Ellers røber intet, absolut intet, hvad der venter den, der træder ind igennem dørene. Adressen her på Uferstrasse er mildt sagt ikke en, man kommer tilfældigt forbi.

LÆS OGSÅ

Ikke desto mindre er det herfra, og fra den tyske søsterinstitution i Heidelberg, at Gunther von Hagens’ opsigtsvækkende udstilling ’Body Worlds’ går sin sejrsgang kloden rundt. Fra Istanbul, hvor den dette efterår er blevet besøgt af en kvart million mennesker, kommer den til januar til Experimentarium i Hellerup.

Det anslås, at ’Body Worlds’ siden sin verdenspremiere i Japan for 15 år siden har været set af mere end 30 millioner besøgende – alle i lande, der hører til den moderne, vestlige civilisation.

En alternativ samling, ’Bodies Revealed’, der er skabt efter samme principper som von Hagens’, blev vist i København ved Tivoli for to år siden. Men hverken ’Bodies Revealed’ eller andre konkurrerende samlinger, der ligeledes betjener sig af von Hagens’ opfindelse, hviler på et donorprogram, som von Hagens’ samling gør, og som er en absolut forudsætning for enhver offentlig anatomisk samling. Det betyder, at udstillede figurer i disse samlinger kan stamme fra mennesker, der er blevet henrettet, bl.a. i Kina.

Dr. Døds ligshow
Det betyder på ingen måde, at von Hagens’ ’Body Worlds’ har været hævet over kritik. Skældsordene er i tidens løb haglet ned fra medicinske kolleger, fra jurister, fra avisernes lederskribenter, fra præster og gud og hvermand. Von Hagens’ udstilling omtales konstant som »dr. Døds ligshow« i de tyske frokostaviser.

Det ville være forkert at sige, at von Hagens selv har holdt lav profil. Et eksempel: I 1983, da hans bevaringsteknik endnu lå på den sikre side af anatomisk ortodoksi, bad katolske gejstlige i Tyskland von Hagens om at plastinere et af kirkens relikvier, en fodknogle, der stammede fra den hellige og mirakuløse Hildegard af Bingen (1090-1179).

Denne opgave opmuntrede umiddelbart efter pave Johannes Pauls død i april 2005 von Hagens til at foreslå Vatikanet, at han plastinerede det pavelige legeme, så det kunne bevares for eftertiden. Ifølge von Hagens kom forhandlingerne imidlertid for sent i gang, og projektet mislykkedes.

Samleje mellem to lig
Fra udstilling til udstilling skærper von Hagens sine provokationer, utvivlsomt for at sætte sine konkurrenter skakmat. Seneste genstand for forargelse er et motiv, der i forskellige variationer viser et samleje mellem to lig.

Den variation, som også Experimentariums gæster vil få glæde af, viser to flåede og afpillede menneskekroppe i en samlejestilling. Såvel i Guben som i Experimentarium udstilles denne akt i et særligt aflukke.

LÆS OGSÅ

Experimentariums direktør, Asger Høeg, siger til Politiken:

»Den udstilles i et chambre séparé. Vi skriver, at man skal være opmærksom på, at der kan være provokerende detaljer her«.

Videnskabelighed
Kan man ikke sige, at von Hagens iscenesætter sine eksponater på en uvidenskabelig måde?

»Han gør det på en særdeles videnskabelig måde – er du rigtig klog! Udstillingen er fyldt med tekster og detaljer og billeder, som gør, at man ikke kan undgå at blive interesseret, at læse om det og blive klogere«, svarer Asger Høeg.

Undervejs gennem udstillingen i den nedlagte fabrik i Guben passerer man to store dissektionsrum. På operationsborde ligger menneskekroppe, indhyllet i uigennemsigtigt plastik. Besøgende kan gennem panoramavinduer følge kittelklædte unge medarbejdere arbejde møjsommeligt på de dele af liget, der stikker ud under dækket.

Massakrepræparater
Med blikke, der veksler mellem opslåede anatomiske atlas og den kropsdel, de unge mennesker arbejder på, fæstner de muskler, årer og sener til de renskrabede knogler med et virvar af små nåle, mens de holder præparatet vådt med en formalinsprøjte. Andre renser indvolde for gråmelerede små fedtklumper. I den sidste ende af processen er konstruktører travlt optaget af det ekstremt vanskelige arbejde med at fiksere præparatet i den ønskede stilling.

Den besøgende overværer altså en stribe dissektioner og animationer, hvis endelige resultat er de figurer og organer, man siden præsenteres for på sin vej gennem udstillingen. Det sker f.eks. i form af menneskekroppe, der på naturlig måde viser ’eksplosionstegninger’ af et menneskes skelet og alle de organer og muskler, der engang har holdt dette menneske i live.

Von Hagens stiller disse anatomiske plastinater op som modsætning til de afdøde menneskekroppe, som medicinstuderende som et led i deres uddannelse skal dissekere. Forrådnelsen af disse lig bremses med formalin. Studenterne kalder dem ifølge von Hagens »massakrepræparater«.

Indefra og ud
I en bestræbelse på at skabe præparater, som de studerende og andre anatomiinteresserede kunne identificere sig stærkere med, fik han 1977 den idé at bytte om på den måde, hvorpå man hindrer, at det menneskelige legeme nedbrydes efter døden.

Hidtil havde forskere lagt organer eller lemmer, der skulle bruges til undervisning og forskning, i formalin, sprit eller andre væsker. Von Hagens bevarer præparaterne ved at føre de kemiske produkter ind i cellerne og således stabilisere dem indefra i stedet for udefra.

Hans første præparat var en nyre, som han havde bevaret i formalin. Han drev kropsvæsken ud med acetone. Acetonen opløste fedtet og blev siden trukket ud af præparatet igen med et voldsomt undertryk og erstattet af forskellige kunststoffer, herunder silikone og epoxy.

Som Lego-legetøj
I denne proces skabte von Hagens en fuldstændig kopi i kunststof af det væv, der skulle bevares. Denne kopi er lige så uforgængelig som et stykke Lego-legetøj. Den går ikke i forrådnelse, og den udgør ingen smittefare.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Von Hagens tog i 1978 og mange gange senere patent på sin opfindelse. Det lykkedes ham at hærde silikonen og i højst komplicerede processer forme præparatet til en skulptur, der bedst kan betegnes som ’science fiction’, altså videnskabelig fiktion.

LÆS OGSÅ

I 1990’erne var hans teknik så fremskreden, at selv en menneskekrops fineste årer kunne gendannes som faste præparater. Nu kunne ikke blot knogler, men også væv være med til at bære præparatet og forme det i naturlige stillinger. Det tidligere bløde væv er omdannet til et fast kunststof.

Han kunne nu vise, hvordan en menneskekrop, berøvet hudens dække, tog sig ud i alle mulige stillinger og situationer. Når huden er væk, er figuren helt anonymiseret. Alle hans præparater har samme ansigtsudtryk og er lige slanke. At det ikke svarer til virkeligheden, ses tydeligt af de kroppe, hans studerende sidder og arbejder med på operationsbordene i Guben.

Den sidste nadver
På sit kontor i Cottbuser Strasse i Guben, lige på den anden side af jernbanen, er den lokale protestantiske præst, Michael Domke, vred over von Hagens’ aktiviteter. Da von Hagens for fire år siden åbnede sit Plastinarium her i den lille affolkede by, stablede Domke en protestbevægelse på benene, men han blev klogere.

»Vi har indstillet vores aktivitet«, siger han. »Vi foranstalter ikke mere aktioner, fordi von Hagens’ virksomhed udnytter vores protester til at forstærke sine tabubrud. De forsøger hele tiden at provokere og udfordre os. Von Hagens har bl.a. sagt, at han godt kunne tænke sig at lave ’Den sidste nadver’ som plastinat. Han vil gerne ægge os til protest. Og den rolle vil vi ikke spille«.

Men hvad har Domke helt præcist imod ’Body Worlds’? Præsten forklarer:

»Her drejer det sig om at markedsføre menneskelige kroppe. Det er slemt. Vi befinder os i en legal gråzone. Der findes lovgivning omkring begravelser og brug af lig til patologiske formål og forskning. Udstillingen tjener ikke videnskabelige formål. Det drejer sig om at tjene penge«.

»Efter min mening ender et menneskes liv ikke med døden«, fortsætter Domke. »De døde har ret til, at deres krop ikke bliver bearbejdet som materiale. Det er en meget lang kulturtradition, der går længere tilbage end kristendommen. De døde skal begraves. Her ser man det menneskelige lig som et materiale, man kan bearbejde. Det er udtryk for en forråelse«.

Plastinater er lærerige
Ikke overraskende deles Michael Domkes opfattelse ikke af Gunther von Hagens selv. Politiken har via e-mail stillet skaberen af ’Body Worlds’ en række spørgsmål. Von Hagens skriver i et af sine svar:

»Plastinater formet i dynamiske og sportslige stillinger viser særlige lærerige principper for anatomi og fysiologi. Fremstillingen af en seksuel akt er specielt konstrueret til denne udstilling. Sex er en del af livet. Den afgørende handling, der går forud for undfangelsen, er en del af den menneskelige livscyklus«.

»Plastinaterne her repræsenterer den mest menneskelige af alle menneskelige handlinger i en uddannelsessammenhæng, der giver de besøgende en aldrig før oplevet indsigt i det menneskelige legeme, forplantningens biologi og seksualitetens natur. Med donorernes billigelse var vi i stand til at virkeliggøre dette aspekt af den menneskelige saga«, svarer von Hagens.

Lady Gaga og ’anatomikunsten’
I sommer kom det frem, at den amerikanske popsangerinde Lady Gaga ville bruge nogle af von Hagens’ plastinater som baggrund for et af sine kommende show. Von Hagens forklarer samarbejdet således:

»Vi kræver begge høje æstetiske standarder. Som opfinder af plastination og skaber af ægte æstetiske anatomiske undervisningspræparater vil det være en udfordring for mig at kombinere Lady Gagas artistiske optræden med mine videnskabelige præparater, altså de anatomiske plastinater. Denne kombination kalder jeg ’videnskabskunst’«.

LÆS OGSÅ

Det er intet tilfælde, at Gunther von Hagens altid optræder i en påklædning, der til forveksling ligner den, der var den store afdøde tyske kunstner Josef Beuys’ varemærke, bl.a. blød sort hat og lædervest. Von Hagens mener, at han som skaber har meget til fælles med Beuys, men i modsætning til ham er han dog ikke kunstner, men opfinder – af ’anatomikunst’.

Udstillingen i Guben er bygget op præcis som vandreudstillingen ’Body Worlds’. Efter forskrifter, der er udarbejdet af von Hagens og hans hustru, dr. Angelina Whalley, ledes den besøgende gradvist ind i den verden, der er skabt ved hjælp af plastination. Whalley er ’Body Worlds’’ direktør og designer.

Testamenterer sin krop
Forskrifterne blev i 2004 godkendt af en etisk komité, nedsat af Californiens Science Center. Komitéen omfattede teologisk, etisk og medicinsk sagkundskab. En bioetisk tilforordnet, professor Hans-Martin Sass fra Institut for Kulturforskning ved Heidelbergs universitet, konstaterede samme år, at alle udstillede plastinater stammer fra kroppe, der er testamentarisk doneret til netop dette formål.

Von Hagens skriver til Politiken: »Vores Institut for Plastination spørger udtrykkeligt vores donorer, om de vil underskrive et samtykke. De skal svare ja eller nej på spørgsmålet, om deres krop må bruges til en offentlig udstilling, eller om den kun må bruges til privat medicinsk undervisning«.

Det bekræfter direktør Asger Høeg, Experimentarium: »Der ligger et testamente fra hver eneste af de personer, hvis krop bliver præsenteret på udstillingen. Det fremgår, at donoren testamenterer sin krop til udstillingen«.

Et udviklingstrin
Før man i Plastinarium i Guben kommer til rummene med plastinater af hele menneskekroppe, skal man gennem et par sale, hvor anatomiens historie rulles op. Her ser man, at von Hagens’ konkrete forbilleder er en bevaringsteknik, der går tilbage til de egyptiske mumier og nåede en foreløbig kulmination under dissektioner op til og i oplysningstiden.

Den tyske anatom er ikke tabubryder. Han repræsenterer et trin i udviklingen af anskueliggørelsen af menneskets fysiske opbygning. Næste trin vil utvivlsomt være nettets mange muligheder for en interaktiv grafisk fremstilling af vores indre.

Peter Holm-Nielsen, der er lektor og speciallæge i patologisk anatomi ved Anatomisk Institut ved Aarhus Universitet, siger i en samtale om von Hagens’ betydning, at hans udstilling er fantastisk.

Tvær- og længdeskiver Plastinerede anatomiske strukturer vil ikke blot være en gevinst i undervisningen, men også som undervisningsmateriale på f.eks. speciallægekurser, som der i tiltagende grad er bud efter fra klinisk side, siger han. »Jeg kan godt sige god for det anatomiske. Det er en unik teknik«, siger Holm-Nielsen. »Der er mange perspektiver i det og også nogle moralske spørgsmål. Men hvis den side af sagen er i orden, og det er den tilsyneladende hos von Hagens, så kan man sige, at det er en fantastisk måde at se den menneskelige organisme på, også under forhold, som man normalt ikke kan«. »Von Hagens har mange usædvanlige modeller, både i tværskiver og længdeskiver af mennesker, også enkeltdele. Nogle siger, at det er at popularisere det hele, og at det alt sammen er forretning og business. Men set fra en anatomisk side må man sige, at han fremstiller anatomien på en meget mere tilgængelig måde end de normale præparater«, siger Holm-Nielsen. »For selvpromoverende« Professor dr. Friedrich Paulsen, der er formand for Berlins Anatomiske Selskab, er i det store og hele enig med sin danske kollega. Han siger til Politiken: »Generelt kan man sige, at offentligheden er meget interesseret i anatomiske samlinger. Så ud fra det synspunkt er hr. Gunther von Hagens’ samling god, selv om den i grunden bare er plastik. Den bliver besøgt af rigtig mange mennesker«.



»Det viser, at der er et enormt behov i befolkningen for at vide mere om anatomi. Personligt finder jeg dog von Hagens’ udstilling for ekshibitionistisk, for selvpromoverende«.

»Man bør ikke fremstille disse afdøde menneskers kroppe som skakspillere eller ryttere. Man burde fokusere direkte på selve anatomien og strukturen uden at forme dem. Men i det store og hele vil jeg sige, at det er godt. Det bidrager i en vis udstrækning til at gøre folk klogere og få dem til at beskæftige sig mere med deres egen krop«, siger professor Paulsen.

Til salg
Gubensamlingen er også en salgsudstilling. Her kan professionelle købere vælge mellem en stribe produkter, der viser alt fra menneskefostre over rygerlunger til hjerter, hvis kamre udelukkende består af væv af blodårer. En særlig teknik har desuden gjort det muligt for von Hagens at skære menneskekroppen i millimetertynde skiver på kryds og tværs.

Von Hagens siger til Politiken, at disse produkter kun sælges til »kvalificerede brugere«, dvs. universiteter, skoler, museer eller hospitaler, der skal bruge dem til undervisnings- og forskningsformål.

Derudover fremstiller hans virksomhed såkaldt ’anatomikunst’. »Det er reproduktioner af skiveplastinater fra både mennesker og dyr«, siger von Hagens. »Disse genstande er lavet til samlere eller mennesker uden for den medicinske verden med interesse i anatomi«.

Frikendt

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ud over hvad der måtte være af æstetisk og psykologisk modstand mod Gunther von Hagens’ plastinater, står han også over for barrierer, der har med vores retskultur, vores pietet og overleverede religiøse tradition at gøre. Lig skal principielt begraves. Det kræver ikke blot sundhedsmyndighederne, men også kirkelige institutioner, for hvem krop og sjæl hører sammen. Nogle tyske delstater forbyder længerevarende offentlig fremvisning af lig, medmindre det tjener specielle medicinske formål. Von Hagens sammenligner sine plastinater med såkaldte tørre lig som egyptiske mumier, arkæologiske mumiefund eller skeletter, der altid har måttet udstilles, ja endog føres i procession gennem tyske byer ved religiøse højtider. I Tyskland har man forsøgt at forbyde ’Body Worlds’ retligt med henvisning til gravfreden og den menneskelige værdighed. Men enten er tiltalen blevet frafaldet, eller også er von Hagens blevet frikendt.



Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden