Hvem der stillede ham spørgsmålet, har han glemt. Var det en ven af familien? Eller var det en journalist? Men han husker sin fars reaktion på sit svar. Og sin mors forsøg på at glatte ud bagefter. »Jamen, han er jo stadig så ung«, sagde hun. Spørgsmålet, som Jesper Bruun Rasmussen var blevet stillet, var: »Hvad ønsker du at beholde af dine forældres ting, når de dør?«. Hans svar – for svare skulle man, når de voksne henvendte sig til en – lød i al sin enkelhed: »Fars bil«. Faren havde en grå Jaguar. Sønnen var ti år. »Men far blev vældig ked af det«, siger den nu 69-årige mand, så han et øjeblik ligner den skamfulde skoledreng, der svarede forkert for 59 år siden. Og mon ikke det er en af de mest levedygtige følelser, der findes: skammen, når man har skuffet sin far.
I dette tilfælde var faren endda Arne Bruun Rasmussen. Fyrtårnet, som alle fandt så dybt elskværdig. Kunstkenderen, som selv museumsfolk bøjede sig for. »Men det rettede sig så også«, siger Jesper Bruun Rasmussen på en måde, så man forstår, at livet kan være i samme kategori som skæve tænder eller kalveknæ. Unge mennesker kan også rette ind. Og det er til alles fordel.En dansk kulturinstitution Da faren døde som 75-årig, arvede enebarnet Jesper Bruun Rasmussen ikke bare hans bil, der på det tidspunkt var blevet udskiftet med en rød Bentley. Han arvede også familiedynastiet, Bruun Rasmussen Kunstauktioner i Bredgade.
