Køerne slanger sig foran 'Den Blå Planet'

Blåfrossen. Tag rigeligt med overtøj på - og tag metroen derud, lyder rådene blandt andet fra 'Den Blå Planet' i påskedagene.
Blåfrossen. Tag rigeligt med overtøj på - og tag metroen derud, lyder rådene blandt andet fra 'Den Blå Planet' i påskedagene.
Lyt til artiklen

Folket vil se de nye fisk - og det skal være nu.

Det nyåbnede akvarium i Kastrup står på manges ønskeliste i påskedagene. Og det har for en del gæster betydet timelang ventetid i kulden - efter de først har brugt lang tid på at finde en parkeringsplads.

Så nok er oplevelsen i det storslåede nybyggeri ifølge anmelderne femstjernet, men der er et stykke vej derind.

»Køen udvikler sig henover dagen - og vi anbefaler, at man kigger ind på vores hjemmeside, hvor vi hver time opdaterer, hvor mange der står i kø, og hvor lang ventetiden er«, siger Christian Juul Yssing fra 'Den Blå Planet's presseafdeling.

FØLG VENTETIDEN LIVEher ( eksternt link)

8.000 gæster mandag
Han kan fortælle, at det samlede besøgstal har rundet de 30.000, og at der alene mandag var rundt regnet 8.000 gæster.

Og trafikken af børn og voksne til akvariet var i går så heftig, at folk på vej til lufthavnen via motorvejen over trafikradioen fik at vide, at man skulle sætte ekstra rejsetid af på grund af 'Den Blå Planet'.

REPORTAGE

Intet gik i fisk, da den blå dronning åbnede Den Blå Planet

I morgen begynder påskehelligdagene så for alvor, og der er intet, der tyder på, at trykket på 'Den Blå Planet' tager af.

»Vi regner med, at mellem 60.000 og 70.000 gæster, har besøgt Den Blå Planet, når påsken er forbi«, siger Christian Juul Yssing.

Duk op kl. 9.30 eller kl. 17
For at forsøde den kolde ventetid en anelse forsøger hammerhajen Hik at muntre de ventende op, ligesom der bliver delt slik og blade ud, fortæller Christian Juul Yssing.

Han har ikke noget bud på et 'smart' tidspunkt, man skal dukke op i Kastrup for at undgå køerne. Midt på eftermiddagen i dag er der f.eks. ingen kø overhovedet.

ANMELDELSE

Nyt oceanakvarium er ren ufortyndet fascinationskraft

Men ellers viser erfaringen, at det kan betale sig at dukke op en halv time før åbningstiden kl. 10, ligesom der er knap så meget tryk på ved 17-tiden, siger han.

'Den Blå Planet' holder åbent alle påskedagene fra 10-20, og mandag endda til kl. 21.

Og ellers lyder rådet, at man skal købe billetten hjemmefra over nettet, så man ryger direkte i fast track-køen.

Steffen Boesen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her