På trappen i Pumpehusets foyer står den belgiske performancekunstner Gwendoline Robin. Hun er klædt i en hvid kedeldragt og er omviklet med lange pakninger af sprængstof. Hun trækker en sodet skihue over hovedet, tager hjelm og beskyttelsesbriller på og taper kravekanten til med metaltape.
Så tager hun en lighter frem og tænder den lunte, der dingler ned for hendes øjne.




























