Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Grafitti. Shamsia Hassani er Afghanistans første kvindelige streetartist.
Foto: KATINKA HUSTAD

Grafitti. Shamsia Hassani er Afghanistans første kvindelige streetartist.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Afghanistans første kvindelige gadekunstner: Vi mangler kun freden

Shamsia Hassani kæmper for fred og kvinders rettigheder på husmurene i Kabul.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

25-årige Shamsia Hassani anses for at være Afghanistans første kvindelige graffitikunstner.

De seneste dage har hun været i Danmark og har afholdt praktiske kurser om gadekunst og graffiti på skoler i Holbæk, Herning, Vejle og i København sammen med en dansk, en spansk og en boliviansk kollega.

»Emnet var utopia, og mange af de unge havde masser at fortælle i deres kunst. De var måske ikke så dygtige til at tegne og male, men deres budskaber var stærke«, siger Shamsia Hassani.

»De ville fortælle om fred og kærlighed, musik og lykken. Det var deres vision for utopia, og det er det, de ønsker for de unge på deres alder i andre lande. For mig har det været meget givende at få indsigt i, hvordan de tænker«, siger hun.

»Man kan ikke bare hænge ud på gaden« Gadekunst i Danmark er alligevel meget forskellig fra gadekunsten i Afghanistan, siger hun.

»Her er graffiti jo ulovligt, men noget, som folk alligevel gør, fordi de virkelig kan lide det. I Afghanistan behøver man ikke at være bange for politiet, men der er et problem med sikkerheden, og man kan ikke bare hænge ud på gaden, men samtidig er gadekunsten en stærk måde at formidle budskaber«.

Jeg rejser ud for at fortælle om de 20 procent, der indeholder den virkelige positive forandring i vores land

»I Europa generelt kan man lave gadekunst med et frit sind, kunstnerne er frie og glade. Vi er bekymrede hele tiden, og der er noget inden i os, der forhindrer os i at gøre det, vi gerne vil, noget, der ikke tillader os at være ubekymrede. Selv når vi er glade, kan vi ikke elske helt så dybt, fordi vi har en smerte i vores hjerter«, siger hun.

LÆS MERE

Shamsia Hassani rejser om et par dage tilbage til Afghanistan og universitetet i Kabul, hvor hun underviser i tegning og afholder workshops for udvalgte afghanske elever om, hvordan man laver gadekunst.

Hun underviser for det meste om formiddagen, så hun har tid til at studere videre på sin egen kandidatuddannelse i visuel kunst om eftermiddagen. Hun beskriver en hverdag, der begynder før kl. 6 om morgenen og slutter efter mørkets frembrud, »eller lidt ligesom en robots hverdag«, som hun siger.

»Vi mangler kun freden«
Allerede i næste måned rejser hun igen, denne gang til USA for at fortælle om den afghanske street art.

»Normalt tænker folk meget negativt om Afghanistan. Der er også meget, der er trist, måske er det 80 procent i vores land, men der er også 20 procent ved det, som er godt. Jeg rejser ud for at fortælle om de 20 procent, der indeholder den virkelige positive forandring i vores land. Afghanistan har virkelig mange og store problemer, men det er ikke hele billedet. Vi har kunsten til at tage kampen op. Kunst er stærkere end krig«, mener hun.

Hun siger, at hun selv havde et negativt billede af Afghanistan, da hun for ni år siden flyttede til landet fra Iran. Og hun mener, at hendes eget negative billede især skyldtes mediernes fokus på de negative historier.

»Da jeg vendte hjem fra Iran, fandt jeg ud af, at det meste var i orden - bortset fra sikkerheden. Jeg var bekymret for de grundlæggende ting som mad, vand, et sted at bo og uddannelse, men alle de ting havde vi jo. Det eneste, vi ikke havde, var fred«, siger hun.

Udvisker minderne om krig
Shamsia Hasseni er overbevist om, at kunsten kan hjælpe og allerede hjælper. Gadekunsten er med til at påvirke folks holdninger og indgyde mod, mener hun.

Burkaen ikke er noget problem. Det er derimod et problem, hvis kvinder ikke har adgang til at uddanne sig, ikke er ligestillet, ikke må ytre sig. De problemer løser man ikke ved at tage burkaen af

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Grunden til, at jeg i sin tid begyndte at lave gadekunst, var, at jeg ville være med til at udviske folks minder om krig. Vi har masser af ruiner og ødelagte bygninger i byen, men når jeg dækker dem med farver, ser man ikke længere kun hullerne«, siger hun.

En anden væsentlig pointe er, siger hun, at gadekunsten bliver set af mange flere, end det er tilfældet med kunstudstillinger og kunstscenen i det hele taget, som almindelige folk enten ikke kender til eller måske ikke bryder sig om.

Hendes kunst rummer symboler for anti-krig og positiv udvikling, som alle kan genkende, siger hun.

»Kvinden er blevet glemt«

Der er heller ingen, der kender Shamsia Hassanis gadebilleder, der er i tvivl om, at hun går i brechen for kvindernes rettigheder i Afghanistan. Signaturen er en eller flere kvinder iklædt lyseblå burkaer.

LÆS ARTIKEL

»Det er som om, at man efter de mange års konflikt og krig helt har glemt kvinden. Folk har helt glemt kvinden, fordi de i så mange år har fået besked på at blive hjemme og ikke har kunnet deltage på lige fod med mændene i samfundet. Jeg genindfører kvinden i samfundet, maler hende på husmurene. Og den kvinde repræsenterer alle kvinder i Afghanistan«, siger hun.

»Jeg maler hende med et meget skarptskåret skulderparti, og hun er altid i bevægelse, og hun ser glad ud. Og mit budskab er altså, at sådan er den nye, stærke, moderne kvindefigur i Afghanistan, og hun er kommet for at deltage på alle niveauer i samfundet«, siger Shamsia Hassani.

»Burkaen er ikke noget problem«
Også selv om kvinden er iklædt burkaen?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ja, burkaen er ingenting. Folk i den vestlige verden tror, at burkaen er et bur, men det er ikke rigtigt. Det er en del af mit kunstneriske projekt at sige, at burkaen ikke er noget problem. Det er derimod et problem, hvis kvinder ikke har adgang til at uddanne sig, ikke er ligestillet, ikke må ytre sig. De problemer løser man ikke ved at tage burkaen af kvinden«, siger hun.

»Jeg gør tværtimod en dyd ud af at gøre burkaen smuk at se på. Burkaen er i min kunst et symbol for kvinden - ikke dermed sagt, at jeg synes, alle skal gå med en, for det kan godt være, at burkaen er et problem for nogle kvinder. Men det er bestemt ikke noget stort problem i sammenhængen«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden