Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

glyptoteket. Det var bryggeren Carl Jacobsen, der opførte  Ny Carlsberg  Glyptotek til sin kunstsamling.
Foto: Thomas Borberg

glyptoteket. Det var bryggeren Carl Jacobsen, der opførte Ny Carlsberg Glyptotek til sin kunstsamling.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rigmænd bygger deres egne kunstmuseer

Private spiller en stor rolle i kunstverdenen, hvor museerne ikke kan følge med priserne.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I San Francisco er kunstsamlerparret Eli og Edythe Broad ved at opføre et museum til parrets omkring 8.000 kunstværker.

Den samlede pris for byggeriet på USA’s vestkyst ligger på 170 millioner dollar.

Parret er blot endnu et eksempel i rækken på, at mennesker med magt eller penge gerne ser deres eget navn hugget i sten over døren på en prægtig institution, som de enten selv har betalt for eller doneret en stor kunstsamling til.

LÆS OGSÅ

I slutningen af 1800-tallet stod Carl Jacobsen eksempelvis bag Ny Carlsberg Glyptotek i København, som blev bygget til offentlig fremvisning af bryggerens private kunstsamling.

Værker kommer ikke frem i lyset
Men det er ikke alle i miljøet, som er ubetinget begejstrede for de private initiativer.

»Jeg er ikke så glad for samlere, der laver monomenter over sig selv. Så skulle samlerne hellere donere eller deponere værkerne hos eksisterende museer«, siger Poul Erik Tøjner, direktør for kunstmuseet Louisiana i Humlebæk.

For samlerne har en deponering eller foræring af et værk den bagside, at kunstværket måske kun sjældent kommer frem i lyset.

»Hvis vi giver 100 værker, ville de 95 alligevel stå i kælderen«, har Eli og Edythe Broad sagt til The Art Newspaper om at donere kunst til museer.

Museerne kan ikke følge med
Det stenrige par vil blive ved med at fylde nye perler af samtidskunst på væggene i deres nye museum. Og med et kunstmarked i strakt galop, er det svært for museerne for moderne kunst at skaffe de helt store samtidskunstnere.

»Det er klart, vi har ønsker, vi ikke kan få opfyldt. Vi får 4 millioner kroner om året til at købe ind for og skaffer cirka det samme fra fonde og lignende«, siger Karsten Ohrt, direktør på Statens Museum for Kunst.

Det giver blod på tanden for samlere, der gerne vil dele deres passion med verden.

Dansk gallerist vil lave kunsthal
I Danmark har blandt andet gallerist Nicolai Wallner luftet ideen om en kunsthal, og Luise og Jens Faurschou, der gennem 25 år har drevet galleri og samlet på kunst, vil til september offentliggøre planerne for deres kunsthal, der helt skal afløse gallerivirksomheden.

»Vi vil koncentrere os om at lave udstillinger, for det elsker vi og synes er sjovt. Samtidig vil vi arbejde med vores samling og af og til sælge noget fra. Men vi vil ikke selv stå for at gøre det«, siger Jens Faurschou.

Han mener ikke, at tendensen til at samlere åbner egne museer har noget at gøre med at rejse monumenter over sig selv, men om kærlighed til kunst og glæden ved at dele.

»Og vi får et kick ud af at købe værker. Vi købte et af Rauschenbergs bedste sene værker ... Vi så det i hans atelier, det var hans kurator, der viste os det. Han lavede det til sig selv i fødselsdagsgave i 1997. Da vi så det, var det sådan: DOIIING! ... How much?«, siger Jens Faurschou og slår ud med hænderne.

»»Nej, nej, han har aldrig villet sælge det«, sagde kuratoren. Så skrev vi til Rauschenberg og fik et sødt nej. Vi skrev igen. Stadig nej. Femte gang blev vi enige om, at det var pinligt at blive ved. Men så ringede han en sen aften efter to-tre måneder og sagde: »You can have the painting!«. Wauw! Det er det største, jeg har oplevet«.

Et borgerligt ombud

Heldigvis for de etablerede museer er samlere stadig flinke til at låne værker ud.

LÆS OGSÅ »Mange ser det nærmest som et borgerligt ombud«, siger Poul Erik Tøjner, der pointerer, at der også er kommet meget godt ud af, at private har taget initiativ til museer. Den Hirschsprungske Samling og brygger Jacobsens Glyptotek eksempelvis. Og også Louisiana selv, der udspringer af Knud W. Jensens ønske om at dele sin private samling med omverdenen.



Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden