Sult. Det ser hyggeligt ud, men de danske soldater led under for få og ringe madrationer og voldsom kulde under krigen ved Dybbøl Mølle i 1864.
Foto: PR

Sult. Det ser hyggeligt ud, men de danske soldater led under for få og ringe madrationer og voldsom kulde under krigen ved Dybbøl Mølle i 1864.

Kunst

Museumsinspektør: De danske soldater sultede sig til nederlag i 1864

Udstilling sætter fokus på soldaternes personlige beretninger om sult ved fronten.

Kunst

I år er det 150 år siden, at Danmark tabte Slesvig, Holsten og Lauenborg til Preussen i krigen ved Dybbøl Mølle i 1864.

Kaster man et blik ud over det danske kulturliv, er det næppe noget , der kommer til at gå danskernes næse forbi.

Flere museer har valgt at markere jubilæet med udstillinger om krigen, og til september venter DR’s nyeste og dyreste seriesatsning til dato ’1864’ af Ole Bornedal.

LÆS MERE

Der er dog en historisk og meget væsentlig detalje omkring krigen, som indtil nu er blevet overset, men som Dansk Landbrugsmuseum har valgt at lægge vægt på i deres nye udstilling ’Uden Øl og Mad er Helten ingen Ting’.

Uden mad og drikke
Det viser sig nemlig, at danskernes store nederlag i stor grad skyldtes sult blandt soldaterne på fronten.

»Når man ser, hvordan krigen i 1864 tidligere er blevet behandlet af historikere, så lægger man ikke vægt på forplejningen som en væsentlig ting. Det er vigtigt at belyse den her side af sagen. Der findes ikke så meget kildemateriale, for det var ikke noget, krigsministeriet dengang lagde så stor vægt på«.

»Alligevel kan vi se, at krigsministeriet kort efter krigen selv konkluderer, at de uheldige forhold omkring forplejningen var en væsentlig del af krigens uheldige udløb. Soldater går på krig med maven, så det er en væsentlig foranstaltning omkring det her med, hvor meget en soldat kan klare. Vi havde i Danmark ikke forberedt os nok på krigen. Forplejningen svarede ikke til den styrke af soldater, man havde sendt af sted«, forklarer museumsinspektør Bettina Buhl til Politiken.

Vigtige breve
I udstillingen har Dansk Landbrugsmuseum taget udgangspunkt i personlige beretninger fra soldaterne og ladet deres versioner af krigen være den røde tråd i udstillingen.

Soldaternes personlige breve viser tydeligt, at forplejningen indtog en stor plads i fortællingerne om feltlivet. I et af de personlige breve skriver en soldat 7. februar 1864 til dem derhjemme:

»Vi havde indtaget en Kampstilling paa disse Højder, hvor den bidende Frost og Blæst trængte gjennem Marv og Been. Med Tiggeri fik vi efter Middag Lov at krybe ind bag et nærliggende Skovbryn. I Læ af Stubbene begyndte Folk at ransage Brødposerne, om der ikke skulle være gamle Levninger. Jeg for min Part led ganske anderledes af Søvnmangel end af Sult, og det gjorde mig bitterligt ondt, at nogle af mine kjære Kammerater med deres Sabler begyndte at opgrave Rødder af Skovbunden til Føde«.

De personlige breve er ifølge Bettina Buhl en vigtig historisk kilde til én af krigens væsentligste udfordringer, som bekendt kom til at koste os Slesvig, Holsten, Lauenborg og flere danske soldater livet:

»Den bedste kilde til at få noget at vide om forplejningen er soldaternes egne beretninger, for den fylder rigtig meget i brevene. Det blev velkendt i den danske befolkning, at soldaterne sultede, så danskerne begyndte at sende private forsyninger af sted, men det var ikke alle soldater, der havde mulighed for at få gode forsyninger af dem derhjemme. De frøs jo også, og når man er kold, skal man bruge mere energi for at kunne holde varmen«.

Ringe opbevaring og kokkekundskaber
Men som man kan se i soldaternes breve, var det ikke kun de manglende forsyninger, som var problemet. Opbevaring af fødevarerne var også et kritisk punkt, og i 1864 var det vanskeligt at holde maden ufordærvet uden for de centrale magasiner. En soldat beskriver det i et brev således:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Da jeg vilde holde min Frokost, fandt jeg kun sørgelige Rester deraf; kun en lille Endeskive havde modstaaet Kattens eller Musenes Tænder. Naa, desto bedre vilde den smage. Jeg aabnede Brødposen for at forsøde min bitre Skæbne med et Stykke Præsteost og fandt en uventet Tilvækst til mine Sukkevarer, en ganske lille bitte Steg, en lille død Mus, der havde faaet Lyst til min Ost, men var omkommen under Anstrengelsen for at komme igennem et tredobbelt Omslag, hvormed min forsigtige Moder havde forsynet samme Ost. Blæse være med Musen! Frokosten smagte lige godt for det; maatte man blot aldrig se noget værre Dyr i Felten!«.

Derudover, fortæller Bettina Buhl, var de mandlige soldater dengang i 1864 ikke vant til at kokkerere selv.

»Soldaterne fik udleveret de her rationer, og så skulle de selv tilberede maden, og det var den danske mand jo ikke helt vant til på det her tidspunkt. Det var bondesoldater, der blev udskrevet, det var ikke veluddannede soldater, så de har haft en indlæringsperiode i feltlivets udfordringer«.

Og helt godt gik det ikke med at få maden gjort spiselig, fortæller menig i 6. regiments 3. kompagni Diderik Johansen:

»Jeg skulle koge til 14 – 16 Mand, men slap dårligt fra det, da jeg ingen Forstand havde på de Dele. Ærterne blev både for hårde og for salte den første Dag, og Suppen en tyk Fedtvælling den næste, fordi jeg hældte alle Grynene i«.

Ikke klar til krig

Samtidig nåede rationerne ofte ikke frem før sent om natten, forklarer Bettina Buhl.

»De transporter, der var ude med kogegrej og feltrationer, gik nogle gange galt i byen og kunne ikke finde soldaterne. Ofte kom det først henad natten, og så foretrak man hvilen frem for maden, så man spiste det hele råt«.

På trods af den veldokumenterede mangelfulde forplejning og dens store konsekvens for de danske soldater, er der ifølge Bettina Buhl en naturlig forklaring på, at historikerne ikke har kastet deres blik på det før.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det har ikke været det fokus, som historikerne har haft på det, og maden var selvfølgelig bare en del af alle de her manglende forberedelser. Vi var ikke klar til krig«.

De mange personlige breve kan ses på Dansk Landbrugmuseum Gl.Estrup indtil 21. december.

Udstillingen følger de danske soldater fra afskeden med hjemmet i december 1863 og frem til krigens afslutning i sensommeren 1864.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce