Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Støtte. Opførelsen af balletten 'La Bayadere' på Det Kgl Teater i foråret blev støttet af Annie og Otto Detlef Fond.
Foto: Costin Radu (PR)

Støtte. Opførelsen af balletten 'La Bayadere' på Det Kgl Teater i foråret blev støttet af Annie og Otto Detlef Fond.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Professor: Fondsregister er et rigtigt skridt

Tre store fonde er også positive over for Jelveds idé til at få større overblik fondsmidlerne.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kulturminister Marianne Jelveds (R) forslag om at etablere et fondsregister over bevillinger på kulturområdet bliver positivt mødt af både fonde og forskere på området.

LÆS MERE

Ideen kom på banen efter en paneldebat på Folkemødet på Bornholm, hvor paneldeltager og professor på CBS Anker Brink Lund foreslog det. Professoren uddyber sine holdninger i en mail til Politiken:

»Det er en god idé at genoprette Fondsregistret, som den konservative justitsminister lod nedlægge i 1991. Ikke kun fordi det giver samfundet større sikkerhed for, at reglerne overholdes. Et register gør det også lettere for ansøgere at finde ud af, hvilke almennyttige fonde, der støtter kulturelle formål«, skriver han.

Manglende overblik

Politiken har dokumenteret, at private og almennyttige fonde bidrager med omkring 1,5 milliarder kroner til kulturlivet årligt, og kulturforskere har kritiseret, at der mangler et samlet overblik.

Kulturminister Marianne Jelveds greb om ideen går ud på, at det skal være frivilligt for fondene, om de vil være en del af registret.

Anker Brink Lund forklarer, at der er omkring 9.770 fonde, hvoraf 1.378 er erhvervsdrivende. Men siden VK-regeringen afskaffede Fondsregistret i 1991, fjernede man muligheden for at få et simpelt overblik over de danske fonde.

Forskere: Business as usual

Den nye lov om erhvervsdrivende fonde, som blev vedtaget af et enigt Folketing forrige uge, ændrer ikke nævneværdigt på fondenes gennemsigtighed.

Det er business as usual, lyder det fra forskerne på området.

Loven betyder, at fondene skal sende en såkaldt legatarfortegnelse til Erhvervsstyrelsen, hvor de oplyser, hvad de har doneret penge til. Men de kan indsende den separat til Erhvervsstyrelsen, så den ikke bliver omfattet af aktindsigt, og dermed har offentligheden ikke adgang til oplysningerne, forklarer cand.jur. Stig Bigaard, der er specialiseret i bl.a. fondsret.

De alment velgørende fonde er slet ikke omfattet af kravet om at indsende legatarfortegnelse, og dermed har myndighederne ikke oplysninger om, hvad der konkret er doneret penge til.

Fonde skal tilskyndes til større åbenhed

Da Folketinget netop har vedtaget den nye fondslov, vil ministeren ikke gøre Fondsregistret obligatorisk. Professor Bent Meier Sørensen, også CBS, finder det positivt, hvis ministeren ønsker en mere åben dialog med fondene, men det manglende krav om deltagelse kan skabe en skævhed i overblikket.

»For de fonde, der gerne vil frem med deres praksis, vil det være en stor hjælp, men der vil være fonde – og det viser Politikens serie jo også – der ikke er interesserede i åbenhed. Et register understreger kontrasten mellem dem, der har større og mindre åbenhed. Derfor er det faktisk misvisende at kalde det et register, for det bliver snarere et netværk«, siger han.

Bent Meier Sørensen kalder ministerens initiativ »et skridt i den rigtige retning«. Han håber, at initiativet kan fungere som en form for nudging, hvor de mere lukkede fonde vil blive tilskyndet til større åbenhed for ikke at stå udenfor.

»Det handler ikke om, at fondene ikke yder en hæderværdig indsats for det danske kulturliv, men, om at man mister et overblik over, hvor kulturen bevæger sig hen, og viden om, hvordan statens støtte i denne sammenhæng kan målrettes bedre«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Positive fonde

Både Nordeafonden, Bikubenfonden og Det obelske Familiefond, der alle støtter kulturlivet med betragtelige millionbeløb, vil gerne være en del af sådan et register.

»Det er et fint initiativ, og vi vil gerne hjælpe folk på vej. Man kan læse alt om vores bevillinger på vores hjemmeside i forvejen, og hvis Kulturministeriet har en fuldmægtig, der kan samle tallene, er det fint for os. Det er bare vigtigt, at det bliver administrativt enkelt«, siger Søren Bojer Nielsen, direktør for Det obelske Familiefond.

Direktør i Nordeafonden, Henrik Lehmann Andersen, vil også gerne være med, men understreger vigtigheden af, at det er frivilligt: »Fonde er meget forskellige, og jeg er ikke i stand til at give en generel vurdering af, hvad der er godt på tværs af fonde.

Fond har valgt maksimal transparens

Nordeafonden har valgt maksimal transparens, og vi offentliggør allerede alle vores uddelinger«, siger han, mens Søren Kaare Andersen, direktør i Bikubenfonden, noterer sig, at et register måske kan hjælpe fondene, al den stund at større overblik kan gøre ansøgerne mere målrettede.

»Den store ræson i det kunne være, at man kunne beskrive, hvad det er for områder, fondene arbejder inden for, så det kunne guide folk, der skal søge. Det kunne være en lettelse for ansøgerne, så de kunne bruge mere af deres tid på det projekt, de vil lave«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden