Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Støttet. Det Kongelige Teater modtog sidste år 45,6 millioner kroner fra private fonde.
Foto: MAGNUS HOLM (arkivfoto)

Støttet. Det Kongelige Teater modtog sidste år 45,6 millioner kroner fra private fonde.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fonde beskyldes for at forgylde etableret kultur

Støtten er elitær og glemmer de små byer, siger forskere og kulturfolk.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Teaterdirektør Gitta Malling befandt sig i den lokale Jem & Fix på Mors, da hun modtog den glædelige nyhed på telefonen. A.P. Møller Fonden gav 10 millioner kroner til et nyt Limfjordsteater på øen, fortalte de i røret.

»Jeg blev så glad, at jeg nærmest hoppede af glæde og havde lyst til at fortælle det til alle i butikken«, siger hun om den usædvanlige oplevelse sidste år.

For A.P. Møllers 10 millioner er ifølge teaterdirektøren undtagelsen, der bekræfter reglen. Hun er også formand for Teatrenes Interesseorganisation, som repræsenterer landets små og mellemstore teatre.

LÆS OGSÅ

»Teatrene i de store byer får størst medieopmærksomhed og har lettest ved at få fondsmidler«, siger hun.

Tidligere har Gitta Malling oplevet afslag fra en stor dansk fond med den begrundelse, at Limfjordsteatret »ikke var interessant, fordi det lå så langt væk«. Og det nye teater på Limfjordsvej mangler stadig 13 millioner af de i alt 30 millioner kroner, der skal til for at realisere byggeprojektet. A.P. Møllers donation er endnu ikke blevet suppleret af andre fonde.

»De små teatre ude i landet har simpelthen sværere ved at råbe de store fonde op«, siger Gitta Malling, der fra sit bagland hører, at det er blevet sværere at få støtte til forestillinger.

»Det virker, som om fondene er blevet mindre risikovillige og i mindre grad støtter små nye projekter og vækstlaget. Det er en fare for diversiteten«, siger hun.

Støtte til prestige-projekter
Omkring 1,5 milliarder kroner bliver årligt givet til dansk kulturliv fra de større danske fonde, viser en opgørelse med tal fra 2012, som Politikens Research har foretaget.

Samtidig viser en undersøgelse foretaget af Kulturstyrelsen, at der er en stigning i den private fondsstøtte til statsanerkendte museer og teatre på henholdsvis 74 procent og 84,5 procent fra 2009 til 2013.

Ifølge flere forskere og kulturfolk er det som regel store veletablerede institutioner som Statens Museum for Kunst, Louisiana og Det Kongelige Teater, som fondsmillionerne tilfalder.

De store byer, det etablerede og den såkaldt elitære kultur tiltrækker fondsmidlerne.

»Fondene støtter det, der giver prestige, ofte er det relativt elitært, og som regel er det koncentreret om de store byer«, siger professor Bent Meier Sørensen, der forsker i kulturøkonomi på CBS.

2,5 milliarder kroner til et nyt operahus på Holmen, 50 millioner til fem balletforestillinger på Det Kongelige Teater og en ny forhave og indgangsparti til Statens Museum for Kunst til 44,5 millioner kroner er eksempler på store milliondonationer fra fondene de seneste år.

Fondene vil have størst mulig effekt af deres støttekroner, og det får man ikke ved at give millionerne til et lille baggårdsteater, siger administrerende direktør Markus Bjørn Kraft fra konsulentfirmaet Kraft & Partners, der udgiver ’Den danske fondsanalyse’.

»Nogle fonde tager chancen og giver til alternative kulturformer. Men der er en tendens til, at de store fonde giver til de etablerede spillere på området, for eksempel Det Kongelige Teater. De har brandet på plads, de har en sund organisation, og de har pr-folk ansat til at formidle budskabet«.

Biblioteker og livemusik overses
Livemusikken er en af fondenes blinde pletter. Det mener Susanne Docherty, udviklingschef i Dansk Live, som er interesseorganisationen for landets spillesteder og musikfestivaler.

»Musikken og de små spillesteder får ikke mange fondsmidler. Og vi ser generelt ikke, at fondene går ind og understøtter koncerterne«, siger hun.

Det hører også til sjældenhederne, at man får fondsstøtte på landets biblioteker, siger direktør for biblioteksforeningen Michel Steen-Hansen. Er der tale om prestigiøse biblioteksbyggerier, kan han godt finde et par eksempler, forklarer han og nævner Kulturværftet i Helsingør. Men de er undtagelserne.

»Det er nok ikke lige så glamourøst at støtte eksempelvis et softwaresystem, der skal udvikle bibliotekernes digitalisering, som at give penge til en særudstilling om Picasso på Louisiana«, siger Michel Steen-Hansen.

Dansk Lives Susanne Docherty efterlyser, at fondene får øjnene mere op for andet end de klassiske kunstarter.

»Når riget fattes penge, har fondene en særlig forpligtelse til at være med til at støtte udviklingen inden for alle kunstgenrer og alle slags aktiviteter«, siger hun.

Men fondene har ingen forpligtelser over for bredden, konstaterer professor Bent Meier Sørensen fra CBS. Det kan blive et problem i en situation, hvor fondene får større indflydelse, mens de offentlige midlerikke følger med, mener han.

»Vores offentlige kulturstøtte har historisk set altid sikret bredden. Ikke kun symfoniorkestrene får støtte, men også det lille kor i Vestervig. Men bredden har ikke nogen stemme i fondene. I det øjeblik staten spiller en mindre rolle, hvem skal så varetage den«, spørger Bent Meier Sørensen.

Fondene tænker ikke på bredde
Men hvad siger fondene selv til kritikken? Er det et billede, de genkender?

Hos Nordeafonden, der i år uddeler over 50 millioner kroner i fondsstøtte til kulturlivet, mener direktør Henrik Lehmann Andersen, at der kan være noget om kritikken fra de mindre kulturinstitutioner og kunstarter.

»Fondene kan generelt have en tendens til at bruge de samme samarbejdspartnere, fordi det er mest trygt for fonden. Man er mere sikker på succes. Og så forsvinder innovationen. Derfor skal vi hele tiden skubbe os selv for at være risikovillige«, siger han og sender opfordringen videre til hele fondsmiljøet.

I Bikubenfonden kan direktør Søren Kaare-Andersen til gengæld ikke genkende billedet af, at de store institutioner løber med fondsstøtten.

»Det er simpelthen ikke rigtigt. Jeg kan ikke stå på mål for de andre fonde, men vi er meget opmærksomme på at støtte vækstlaget i dansk kultur«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fonden giver blandt andet en mindre pulje på 4 millioner kroner til eksperimenterende scenekunst, understreger han. Og i underetagen af den røde murstensbygning, hvor fonden holder til, er man i gang med at bygge et atelier, hvor nyuddannede kunstnere modtager rådgivning af en gallerist. Det har man sat 1,9 millioner kroner af til over de næste 3 år.

Tænker I over at give fondsstøtte til projekter og institutioner uden for de store byer?

»Vores strategi går på hele landet. Vi har for eksempel lige givet til Greve Museum. Men det er klart, at der er en overvægt i hovedstadsområdet«, siger Søren Kaare-Andersen.

Men hvad med at sikre bredden?

»Det er ikke inde i vores overvejelser. Vi satser mere på det nye og vækstlaget. For os er det meget vigtigt, at det, vi kigger på, har en kvalitet. Så er det ikke afgørende, om det er Odsherred, Skagen eller København«, siger Søren Kaare-Andersen.

Og kritikken fra det danske kulturlandskab er ikke entydig. Ude i landet findes også kulturledere, der i den grad betoner de private fondes positive betydning. Claus Lynge, der er direktør for egnsteateret Hedeland, siger:

»I mit eget tilfælde som direktør for et egnsteater siden 2003 kan jeg sige, at uden de godt 10 millioner kroner, vi har fået via private fonde, ville vores fysiske rammer og kvaliteten af vores produktioner ikke være på det niveau, de er«.

Teaterdirektøren giver kritikerne ret i, at byerne sikkert modtager flest fondsmidler – »al den stund at størstedelen af befolkningen og tilbuddene befinder sig her«. Men, siger han:

»Nogle af de tunge spillere blandt fondene har jo investeret massivt i fortrinsvis byggeprojekter i provinsen. Og de såkaldt elitære projekter er jo for langt størstedelens vedkommende af almendannende karakter – hvis nogen kan huske betydningen af ordet dannelse«.

En lukket proces

I virkeligheden er det svært at finde ud af, hvordan den samlede danske fondsstøtte til kultur præcis fordeler sig og hvorfor.

De danske fonde har oplysningspligt i forhold til skat, men de har ingen oplysningspligt om deres konkrete uddelinger til andre myndigheder.

»Beslutningsprocessen er som regel lukket. Og det er langtfra altid, at ansøgere får begrundelser på afslag«, siger professor ved CBS Anker Brink Lund, der beskæftiger sig med fonde i krydsfeltet mellem stat og marked.

Sådan bør det ikke være, mener kultursociolog Peter Duelund, der er lektor på Københavns Universitet og leder af Nordisk Kulturinstitut. Det manglende overblik over fondenes donationer giver ifølge Duelund et demokratisk underskud, fordi vi ingen diskussion har om kunstens rolle i samfundet.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er et kæmpe behov for at skabe en kulturpolitisk diskussion om det her«, siger forskeren, der foreslår, at Folketinget undersøger, hvad fondene støtter, hvad der ikke får støtte, og hvad det betyder for kulturlivet.

»I Tyskland skal fonde lave mere præcise handlingsplaner over deres støtte for at få lov at trække penge fra i skat. Dermed kan de ikke unddrage sig offentlig diskussion, og kulturpolitikerne kan se, hvad der får støtte, og hvad der ikke får. Den model kunne man indføre i Danmark«, foreslår Peter Duelund.

Også på Mors mener teaterdirektør og formand for Teatrenes Interesseorganisation, Gitta Malling, at der fra politisk hold bør være en forpligtelse til at holde opsyn med, hvordan fondsmillionerne fordeles. Ellers kan de små teatre risikere at forsvinde, siger hun.

»Jeg kan godt forstå, at fondene giver til de store velsmurte institutioner. Men kulturministeren har en national forpligtelse til at sikre bredden over hele landet, så der er noget til enhver dansker«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden