Fremtid. Kunsthal Charlottenborg får nu en fast, årlig bevilling til sine udstillinger fra Kulturministeriet. Her ses kunsthallens øverste leder Sanne Kofod (tv.), kulturminister Marianne Jelved og konstitueret direktør for Charlottenborg Henriette Bretton-Meyer (th.).
Foto: JOACHIM ADRIAN

Fremtid. Kunsthal Charlottenborg får nu en fast, årlig bevilling til sine udstillinger fra Kulturministeriet. Her ses kunsthallens øverste leder Sanne Kofod (tv.), kulturminister Marianne Jelved og konstitueret direktør for Charlottenborg Henriette Bretton-Meyer (th.).

Kunst

Presset Charlottenborg får ekstra midler af minister

Kunsthallen får fremover forhøjet den statslige bevilling med 600.000 kroner om året.

Kunst

Kunsthal Charlottenborg får fremover 1,6 millioner kroner af Kulturministeriet om året.

Det betyder, at det store udstillingssted på Kongens Nytorv får øget sin nuværende og hidtil midlertidige pulje med 600.000 kroner. Den besked fik kunsthallens øverste leder Sanne Kofod i telefonen fredag eftermiddag.

»Jeg blev glad og meget lettet. Det var så nødvendigt«.

Kunsthal Charlottenborgs seneste direktør Jacob Fabricius trådte tilbage i januar, efter han havde overskredet sit udstillingsbudget med 860.000 kroner. Han var den tredje direktør på otte år, som forlod sin stilling efter kort ansættelse på Charlottenborg, og kunsthallens ledelse har siden sin stiftelse i 2007 kæmpet med, at målet om at være en international kunstbastion ikke harmonerer med de givne økonomiske rammer. Det har blandt andet medført, at Kulturministeriet har givet nødbevilling på flere millioner og haft kunsthallen sat under administration.

Med den ny bevilling er der grobund for en mere stabilt arbejdende kunsthal, mener Sanne Kofod. Hun er rektor for kunstakademiet og har siden kunsthallen for to år siden blev lagt ind under kunstakademiet været øverste chef for Charlottenborg.

LÆS ARTIKEL

»Det giver os arbejdsro. Kontinuiteten er afgørende, og ministeriets opbakning giver os tid til at udvikle fondsansøgninger og til at formulere en langsigtet udviklingsproces. Charlottenborg skal være et sted, man kan regne med. Det skal være slut med den afbrudte fortælling. Det er vigtigt, at vi siger: ’Vi er her, vi bliver ved med at være her, og vi er her for den brede offentlighed«.

Mere åben kunsthal med bred appel

Pengene er fundet via overskydende kroner fra Tipsmidlerne, og den ny, permanente bevilling kommer i sammenhæng med, at den nuværende fireårige bevilling på en million kroner årligt udløber.

»I det seneste regnskab stod det meget markant, at budgetterne ikke hang sammen. Det har jeg respekt for, og vi har gjort os umage for at finde ekstra midler, så der er et fast tilskud til stedet. En håndsrækning, så man ved, hvad man har fremefter«, siger kulturminister Marianne Jelved.

Vi har gjort os umage for at finde ekstra midler, så der er et fast tilskud til stedet. En håndsrækning, så man ved, hvad man har fremefter

LÆS KOMMENTAR

I visionspapiret Kunsthal Charlottenborg 3.0, der i februar blev sendt til Kulturministeriet efter 8-9 turbulente år, beskriver kunsthallens ledelse, hvordan man fremover vil have færre, men længerevarende udstillinger, bruge færre af bygningens kvadratmeter til udstillinger og i stedet inddrage dem til arrangementer som performances og foredrag for at tiltrække flere gæster.

»Det vil skabe noget liv, og vi kan reflektere flere sider af samtidskunsten. Og vi har virkelig meget plads, så det forringer ikke noget, at vi skal lave udstillinger, der er en smule mindre. De skarpeste og mest interessante udstillinger kan godt være på 300 kvadratmeter og ikke på 1.000«, mener den konstituerede direktør Henriette Bretton-Meyer.

Kulturministeren bifalder Charlottenborgs nye, mere åbne strategi med nye typer arrangementer.

»Statens Museum for Kunst laver noget, der hedder SMK Fridays. Jeg siger ikke, at man skal gøre det samme, men man kunne godt have sådan en tirsdag en gang om måneden eller noget andet, som kunne skabe et tilhørsforhold. Ikke belærende, men inddragende arrangementer, som har et budskab til helt almindelige mennesker, som gerne vil noget mere«.

Forelæsninger og soleudstillinger

Sanne Kofod afviser, at de 1,6 millioner hurtigt kan blive brugt på arrangementer og peger på, at man også her vil søge om sponsorater og i øvrigt trække på for eksempel kunstakademiets internationale gæsteforelæsere.

»Vi kan jo formidle det til offentligheden, når akademiet har besøg af et hotshot, så alle kunne komme til forelæsningen. Det bliver det jo ikke dyrere for os af«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I det hele taget forestiller kunstakademiets rektor, at de to institutioner, kunsthallen og akademiet, bliver »masseret ind i hinanden« inden for de kommende år, så opleves som én.

»Det bliver et sted, hvor man kan man opleve dansk og international kunst med bred appel – med et særligt dynamisk udtryk på grund af nærheden til det unge studiemiljø«, mener Sanne Kofod.

Det står dog klart, at der vil være færre at de store internationale navne til fordel for flere projekter, der udspringer af akademiet. Men den konstituerede direktør afviser, at det vil blive tale om ’skoleudstillinger’.

»Kunsthallen vil fortsat lægge hus til de studerendes afgangsudstilling, der finder sted én gang om året. Men et projektrum vil kunne danne ramme om andre typer aktiviteter. For eksempel præsenterer vi til sommer et kunstnerisk ph.d.-projekt, der er tilknyttet Kunstakademiets Billedkunstskoler. Men det er ikke en skoleudstilling, det er en soloudstilling«, fastslår Henriette Bretton-Meyer.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden