Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
politisk kunst. Den midlertidige skulptur ’The Draem’ til minde om det armenske folkedrab i 1915 kommer til at stå på Kultorvet i København fra 23. maj og 10 dage frem. Billedet her er en manipulation. Foto: Invivia

politisk kunst. Den midlertidige skulptur ’The Draem’ til minde om det armenske folkedrab i 1915 kommer til at stå på Kultorvet i København fra 23. maj og 10 dage frem. Billedet her er en manipulation. Foto: Invivia

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Designer bag omstridt skulptur: »Det er et budskab om fred«

Kunstværket på Kultorvet forarger tyrkerne, som afviser det armenske folkedrab.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Allen Sayegh og hans team havde set det hele for sig: Folk skulle sætte sig i forårssolen og betragte de hundredvis af forglemmigej og den fritstående hvirvelvind, der forbinder jord og himmel visuelt og symbolsk. En fredelig mindestund, ingen alarm.

»Det her er et budskab om fred«, siger Allen Sayegh, professor i design ved Harvard University og hovedmand bag skulpturen ’The Draem’ (Danish Remembrance Armenian Empathy Messenger), der kommer til at stå på Kultorvet i København 10 dage i maj som markering af 100-året for det armenske folkedrab.

Men indtil videre har skulpturen ikke skabt fred. Tværtimod.

Tyrkiske ambassade er imod

I størstedelen af det internationale forskningsmiljø har der længe været enighed om, at osmannernes massakre på op mod 1,5 millioner armeniere under og efter Første Verdenskrig berettiger til den kontroversielle betegnelse folkedrab.

Men tyrkiske statsledere, som regnes for osmannernes historiske arvtagere, har konsekvent afvist, at der var tale om folkedrab.

Og på den tyrkiske ambassade i Danmark kritiserer man nu i stærke vendinger, at Københavns Kommune har tilladt opførelsen af en skulptur, der er tilegnet ’hundredåret for det armenske folkedrab’.

ARMENIEN

»Brugen af dette udtryk (folkedrab, red.) i et kulturelt projekt er både problematisk, moralsk uholdbart og juridisk ubegrundet«, skriver ambassaden i en mail til Politiken.

»Desuden vil en sådan skulptur, placeret i centrum af København som en anklage mod Tyrkiet og tyrkerne, også skuffe det tyrkisk-danske fællesskab dybt«.

En alternativ beslutning

Sadi Tekelioglu, der er medstifter af og redaktør på den dansk-tyrkiske avis Haber, forventer, at skulpturen vil provokere mange herboende tyrkere.

»Tyrkere med kurdisk afstamning vil støtte armenierne og ideen med skulpturen, mens de mere nationalistiske tyrkere vil være imod. Ud over at påvirke forholdet mellem Danmark og Tyrkiet kan Danmark også få et problem med den konflikt«, siger han.

Teknik- og miljøforvaltningen i Københavns Kommune har bemyndigelse til at godkende en midlertidig skulptur som ’The Draem’. Godkendelsen er en administrativ beslutning, som ikke har været behandlet i Borgerrepræsentationen.

Områdechef ved Byliv i Københavns Kommune Jesper Sejerø forklarer, at man har diskuteret skulpturens placering og udstillingsperiode på Kultorvet, men ikke budskabet.

»Vi fungerer som rådgivere. Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved, hvad deres intention er med det, og ved deres oplysning om det armenske folkedrab. Der er rigtig, rigtig mange mennesker, som agiterer politisk og kunstnerisk på gaden, og som får lov til det«, siger Jesper Sejerø.

Udstilling udløste konflikt i 2012

Begivenhederne i det tidligere Osmanniske Rige er fortsat genstand for stor diskussion, opmærksomhed og stærke følelser i 100-året for deres begyndelse.

Herhjemme blev Det Kongelige Bibliotek i 2012 udsat for voldsom kritik i forbindelse med udstillingen ’Det armenske folkedrab og den skandinaviske reaktion’, der blev til i samarbejde med Den Armenske Ambassade.

Tyrkiets daværende ambassadør i Danmark kritiserede over for Det Kongelige Bibliotek udstillingen og fik efterfølgende lov til at vise en tilsvarende udstilling med Tyrkiets egen udlægning af begivenhederne.

Det fik forskere til at kritisere Det Kongelige Bibliotek for at præsentere alle udlægninger af historien som lige gode. »Et knæfald for tyrkisk pres«, sagde Dansk Folkepartis Søren Espersen i Berlingske, mens Socialdemokraternes socialordfører i Københavns Borgerrepræsentation, Lars Aslan Rasmussen, kaldte bibliotekets accept af en udstilling en »svinestreg«.

Biblioteket hørte dog aldrig fra den tyrkiske ambassade igen, og udstillingen er aldrig blevet opsat.

Et tyrkisk traume

I 2015 markeres 100-året for folkedrabet verden over, blandt andet med skulpturen i København. DR markerede i weekenden årsdagen med en mindekoncert med Armeniens Nationalorkester i DR’s koncertsal.

Daniella Kuzmanovic, der er Tyrkiet-ekspert og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, kalder folkedrabet »et traume« i den tyrkiske selvforståelse:

»Det er ikke en sag, som man har diskuteret bredt internt i Tyrkiet. De tyrkiske eliter har fuldstændig skrevet ud af historiebøgerne, at man havde at gøre med et multikulturelt samfund i Det Osmanniske Rige«, siger hun med henvisning til de kristne armeniere, der døde under begivenhederne.

»Man kan sige, at den officielle ide om Tyrkiet som nation bygger på, at man fornægter folkedrabet«, erklærer Kuzmanovic.

Tyrkernes største frygt i dag er ifølge Daniella Kuzmanovic, hvad der vil ske, hvis folkedrab bliver den vedtagne betegnelse for massakrerne:

»Tyrkerne ser en anerkendelse af folkedrabet som noget, der både kan bruges som et politisk pressionsmiddel af for eksempel EU og som åbning for alle mulige søgsmål«, siger hun og nævner, at tyrkerne frygter armenske krav på territorium og økonomisk erstatning til efterkommerne af de dræbte.

Holdningsskifte på vej

Selvom det fortsat er forbudt i Tyrkiet at kalde begivenhederne i Armenien folkedrab, vurderer både Kuzmanovic og Cecilie Banke, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, at der internt i Tyrkiet er et holdningsskifte på vej:

»Der er sket meget i de sidste 10 år i forhold til at erkende og anerkende folkedrabet. Der er en forandring i gang med den tyrkiske historiefortælling, særligt i forskningsmiljøet og blandt intellektuelle«, siger Cecilie Banke.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men det betyder ikke, at tyrkerne ikke reagerer, hver gang nogen begynder at tale om folkedrab«, siger Daniella Kuzmanovic med henvisning til, at tyrkiske diplomater er blevet trukket hjem fra Sverige, USA og Frankrig, når politikere har forsøgt at få resolutioner igennem, der skulle anerkende betegnelsen folkedrab.

Så sent som i søndags trak Tyrkiet sin ambassadør i Vatikanet hjem til Ankara, efter at paven ved en messe i Rom brugte ordet folkedrab.

Nogle lande anerkender folkedrabet

Flere lande, herunder Sverige, Holland og Frankrig, har officielt anerkendt betegnelsen folkedrab om begivenhederne i 1915.

I Danmark har skiftende regeringer afvist at tage stilling i sagen og henvist til, at det var en opgave for historikere at afgøre det.

Udryddelse og deportationer af armenierne var så systematiske, at internationale forskere længe har været enige om, at massakrerne under henvisning til FN’s folkedrabskonvention fra 1948 berettiger til betegnelsen folkedrab.

En sag for historikere

I en mail til Politiken afviser udenrigsminister Martin Lidegaard (R) at forholde sig til skulpturen og diskussionen om den rette betegnelse for osmannernes historiske overgreb på armenierne:

»Historiefortolkningen bør ikke styres politisk eller lovgivningsmæssigt, men overlades til den frie forskning og den offentlige debat. En politisering af historien vil ikke fremme en forsoning og normalisering af forholdet mellem Armenien og Tyrkiet«, skriver Lidegaard.

Netop derfor, siger Sadi Tekelioglu – der ikke selv vil tage stilling til, om der var tale om et folkedrab – burde kommunen ikke have godkendt skulpturen.

»Når Københavns Kommune gør det her, vil tyrkerne se det som en dansk stillingtagen til problematikken«.

Kunsten skal have frie rammer

Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (EL), ønsker ikke at tage politisk stilling til forvaltningens beslutning, men kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) kalder ambassadens kritik »uberettiget«.

»Vi skal ikke være en by eller et land, der lægger låg på de her diskussioner. Tværtimod«, siger han.

Kunsten skal have frie rammer. Hvis Tyrkiet har noget som helst at kritisere, må de jo komme med deres eget bud

»Kunsten skal have frie rammer. Hvis Tyrkiet har noget som helst at kritisere, må de jo komme med deres eget bud«.

Appel om fred

Den Tyrkiske Ambassade, der i 2012 fik lov til at afholde en mod-udstilling på Det Kongelige Bibliotek, afviser, at man ønsker at opstille en skulptur med et modsvarende budskab i forhold til ’The Draem’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det kunne de ellers sagtens, siger områdechef Jesper Sejerø.

»Vi vil ikke gå ind og dømme, om der er nogle meninger, der er mere rigtige end andre, og det ville i langt de fleste tilfælde også være ulovligt i forhold til forvaltningsloven«, siger han.

Ifølge arkitekten bag skulpturen, Allen Sayegh, der selv er født i Libanon og har armenske oldeforældre, er formålet udelukkende at appellere til fred og fordragelighed.

»Der er gået 100 år, og stort set alle har erkendt folkedrabet. Jeg er klar over, at det har været en meget politisk ting i mange år, men det her handler ikke om det. Jeg er designer, ikke politiker – så må skulpturen blive modtaget, som den bliver modtaget«.

Rettelse:Politiken skrev i en tidligere udgave, at Lars Aslan (S) fra Københavns Borgerrepræsentation i 2012 kaldte »udstillingen« på Det Kongelige Bibliotek for en svinestreg. Udstillingen på Det Kongelige Bibliotek blev dog aldrig opsat, og det var derfor kun bibliotekets tilsagn om et samarbejde med den tyrkiske ambassade om deres udlægning, der blev kritiseret. Vi beklager fejlen.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden