Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Selvportræt. Kunsthistorikere har i mange år været uenige om dateringen af C. W. Eckersbergs selvportræt (tv.). Røntgen (th.) har afsløret et andet maleri under portrættet, som menes at være af Københavns bombardement i 1807. Dermed kan portrættet ikke, som nogle har hævdet, være fra 1803.
Foto: Statens Museum for Kunst

Selvportræt. Kunsthistorikere har i mange år været uenige om dateringen af C. W. Eckersbergs selvportræt (tv.). Røntgen (th.) har afsløret et andet maleri under portrættet, som menes at være af Københavns bombardement i 1807. Dermed kan portrættet ikke, som nogle har hævdet, være fra 1803.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Røntgenstråler løser 100 år gammel gåde på Statens Museum for Kunst

Før efterårets store udstilling med Eckersberg har Statens Museum for Kunst ladet flere af sine malerier undersøge. Infrarødt lys, røntgen og en rejse til Rom har løst en kunsthistorisk gåde og givet flere aha-oplevelser.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I omkring 100 år har kunsthistorikerne diskuteret, hvornår C.W. Eckersberg malede sit ungdomsportræt med højt halsbind, sløjfe og moderigtigt tjavset hår. Var det fra 1803 eller fra 1811?

Enighed kunne man ikke nå.

»Det er malet af den unge Eckersberg, der lige er ankommet til København fra Flensborg!«, lød det fra den ene skole. Den talte blandt andre manden bag Weilbachs Kunstnerleksikon, Philip Weilbach, og Karl Madsen, der var direktør på Statens Museum for Kunst fra 1911 til 1925.

»Nej, det er et portræt, som Eckersberg først malede, efter han var rejst fra København til Paris i 1810 og var blevet mere sikker!«, lød det fra den anden skole.

Den talte blandt andre kunsthistorikeren Emil Hannover og forfatterne til det store værk om Eckersberg fra 2005, Politikens kunstanmelder Peter Michael Hornung og overinspektør på Statens Museum for Kunst, Kasper Monrad.

»Eckersberg var ret ubehjælpsom, da han kom til København, og det fik os til at hælde til den sene datering i 1811«, siger Kasper Monrad. Men, siger han så:

»Ad teknisk vej har vi nu fundet ud af, at vi alle sammen tog fejl«.

Københavns bombardement i 1807

På SMK har man fået gennemlyst maleriet med røntgen og infrarød reflektografi. Det har afsløret et ufærdigt Eckersberg-maleri under portrættet. Her kan man skimte røgudvikling efter en brand.

»Vi ved, at Eckersberg oplevede Københavns bombardement i 1807, og jeg vurderer, at det er et ufærdigt ildebrandsbillede med røgformationer, som Eckersberg har malet sit portræt ovenpå«.

Ad teknisk vej har vi nu fundet ud af, at vi alle sammen tog fejl

Dermed kan den tidlige datering ikke passe, fastslår Kasper Monrad. For portrættet kan ikke være malet, før bombardementet fandt sted. Desuden er maleriet lavet med rød grundering.

»Det brugte man ikke uden for Danmark, og det har Eckersberg ikke brugt, da han var i Paris. Jeg mener også, at det er usandsynligt, at han slæbte et ufærdigt maleri med på sin lange rejse«, siger Kasper Monrad.

Derfor konkluderer overinspektøren: »Eckersbergs selvportræt må være lavet mellem år 1807 og 1810, hvor han var mellem 24 og 27 år«.

Opdagelsen i Rom

Kasper Monrad, der er arrangør af efterårets Eckersberg-udstilling på SMK, ’En Smuk Løgn’, indrømmer, at han – før han gik i gang med udstillingen - var i tvivl, om der overhovedet var flere sten at vende i Eckersbergs liv og kunst.

»Det mest overrasende for mig har været, at jeg efter så mange års arbejde med Eckersberg kan opleve nye ting. Når man dykker ned i materialet, er der stadig en masse at opdage«, siger Kasper Monrad, der - - også vil udstille et Eckersberg-maleri vurderet til omkring 2 millioner kroner, som i mange år hang på et hippietoilet.

Meget af det højteknologiske udstyr, som nu er blevet anvendt i undersøgelsen af museets Eckersberg-samling, var ikke tilgængeligt, dengang museet arrangerede sin sidste store udstilling med kunstneren for 32 år siden. Det har resulteret i flere aha-oplevelser på Sølvgade.

For eksempel har farven ændret sig i det store marinemaleri ’Korvetten ’Galathea’ i en storm i Nordsøen’. Havet med de store grønlige bølger var oprindeligt klart blåt. Årsagen er, at den preussiske blå, som Eckersberg malede med, har ændret sig. Den indeholder cyanid og jern og var regnet for en forholdsvis stabil blå farve. Men opblandes den i hvid eller udsættes den for sollys, kan nedbrydningsprocessen accelerere.

Også en mærkelig omstændighed ved hovedværket ’Udsigt gennem tre buer i Colosseums tredje stokværk’ har museet nu dokumenteret under en rejse til Rom.

Et fuldstændigt opfundet perspektiv

En samtale med den danske billedkunstner Lars Physant, som Kasper Monrad havde tilbage i 1990’erne, lå stadig i baghovedet på overinspektøren. Lars Physant, der nu bor i Spanien og har malet det seneste officielle portræt af dronning Margrethe, var dengang ung maler i Rom.

Han havde opsøgt de steder, hvor Eckersberg malede sine romerske billeder, og kunstneren fandt også det præcise sted, hvorfra maleriet med de tre buer i Colosseum var blevet til. Men når han stod med ryggen mod en gammel mur, hvor Eckersberg måtte have stået, var noget galt. Igennem den midterste bue så man udsigten som i maleriet. Men for at kunne se udsigten igennem de to andre buer som i maleriet måtte man gå henholdsvis to skridt til venstre og fem skridt til højre.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alle de Eckersberg-malerier, hvis øjepunkter jeg tidligere havde opsøgt og malet fra, havde jeg fundet næsten millimeterpræcist; og her var det pludselig et fuldstændigt opfundet perspektiv!

Lars Physant fortæller:

»Alle de Eckersberg-malerier, hvis øjepunkter jeg tidligere havde opsøgt og malet fra, havde jeg fundet næsten millimeterpræcist; og her var det pludselig et fuldstændigt opfundet perspektiv!«.

Motivet, som Eckersberg malede, fandtes ikke, og opdagelsen efterlod Lars Physant »dybt overrasket, nærmest lettere chokeret«.

Eckersberg var original

Kasper Monrad tog i forsommeren til Rom med en fotograf for at dokumentere opdagelsen. Kasper Monrad siger:

»Eckersberg har forskudt flere af bygningerne, for eksempel ruinen i venstre bue og tårnet i højre bue. Det kom bag på mig, at han snyder på den måde«.

Hvorfor?

»Vi har godt vidst, at han bearbejdede sine motiver. Men man har oprindeligt troet, at det, han malede, var udsigten. Og så har han i virkeligheden malet tre adskilte udsigter. Der går nogle historier om, at Eckersberg skældte sine elever ud, især den unge Lundbye og Skovgaard. Han sagde: »De herrer tror, at de kan gøre det bedre end Vorherre, men kan de gøre det lige så godt, skal de være glade«. I virkeligheden skældte han de unge malere ud for noget, han selv gjorde«.

Hvad er målet for Eckersberg ?

»Hans mål er at nå sandheden. Det er et ord, han bruger. På sin vis kan man sige, at han er realist. På fotografiet fra Colosseum kan man se det samme hak i gesimsen, som Eckersberg malede i maleriet. Men han ville samtidig lave en ideel fremstilling«.

På mange punkter er Eckersberg helt original, og udlandet ser ham som en pioner.

Gør det ham større eller mindre?

»Det gør ham ikke mindre! Vi vidste godt, at han var meget omhyggelig. Men hans bearbejdelser er mere gennemførte, end vi troede«, svarer Kasper Monrad.

De seneste år er udlandet blev meget optaget af Eckersberg. I 2003 viste National Gallery of Art i Washington en større soloudstilling med danskeren, og udstillingen på SMK, der rummer omkring 100 af hans malerier, rejser i vinteren 2016 videre til Hamburger Kunsthalle i Tyskland og siden til Fondation Custodia i Paris, Frankrig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Frankrig og Tyskland har selv en stærk tradition for maleri. Hvad ser udlandet i Eckersbergs kunst?

»På mange punkter er Eckersberg helt original, og udlandet ser ham som en pioner. Som den første akademiprofessor i Europa indførte han undervisning i friluftsmaleri. Han evnede med originale øjne at se på motiver, der var næsten totalt fortærskede, for eksempel Colosseum i Rom. Og han indførte, at man malede efter nøgne kvindemodeller«, siger Kasper Monrad.

Han slår op i sin bog om Eckersberg og peger på malerierne af de stående kvindelige modeller, der til dagligt hænger på Kunstakademiet i København:

»I udlandet siger man: Det her – det er ret specielt!«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden