Der bruges årligt milliarder af offentlige kroner på kunst og kultur i Danmark. Spørgsmålet er bare, om vi får det for pengene, vi gerne vil. Eller måske rettere: Om vi overhovedet ved, hvad vi gerne vil, og hvorfor vi støtter kunsten økonomisk? Det mener professor Jørn Langsted, der sammen med en række forskere på Kulturpolitisk Forskningscenter ved Aarhus Universitet har lavet en udredning om dansk kunst og kunstpolitik for Statens Kunstråd. Uklar målsætning Rapporten påpeger blandt andet, at det nuværende støttesystem ikke fungerer særlig godt, når det gælder nye kunstformer og kunst på tværs af de traditionelle grænser. Og den fremhæver, at det er helt afgørende at få en afklaring af, hvordan vi opfatter kunstens rolle i samfundet, hvis vi vil styre støtten bedre. LÆS OGSÅS vil have grundlov for kulturen »Det er uklart, hvad vi vil. Nogle gange kan man have en fornemmelse af, at kunststøtte er noget, vi har, for det har et civiliseret samfund nu engang«, siger Jørn Langsted. Selv om Jørn Langsted udmærket er klar over, at en overordnet debat og stillingtagen til, hvad kunstens rolle er i samfundet, godt kan blive lidt luftig, så er han overbevist om, at man kan definere det så præcist, at der kan træffes bedre beslutninger. Kunsten skal rokke I det moderne Danmark har målet med kulturpolitikken gennem de sidste fire-fem årtier været at fremme den almene velfærd og oplysning i samfundet, ved at folk beskæftiger sig med kunst. Og derfor stiller vi skatteydermidler til rådighed for kunstnerne.
Kunsten skal rokke ved fastgroede opfattelser og åbne for nye oplevelser og erfaringer. Den skal sætte spørgsmålstegn ved vores måder at sanse, opleve og forstå verden på. LÆS OGSÅStatens Kunstråd: Vi kan ikke støtte den nye kunst »Men skal kunsten have den funktion og flytte noget i hovederne på publikum, skal den være selvstændig og relativt autonom. Og så er man nødt til at sige, at det skal være kunstforstandige armslængdeinstanser, der ikke er partipolitisk betonede, som fordeler flest mulige penge til kunsten. Så skal kunsten frigøres langt mere fra det politiske end i dag«, siger Jørn Langsted. Ønsker man derimod, at kunsten skal markedsføre og brande Danmark over for omverdenen, så den er med til at sælge eksportvarer, så er det måske snarere marketingsorganer og Eksportkreditrådet, der skal træffe beslutningerne, mener Langsted. Det nuværende system er bagudskuende Professoren savner også en mere overordnet diskussion af, hvordan forholdet skal være mellem det traditionelle og kulturarven på den ene side og det nye, moderne og eksperimenterende på den anden side. Og om vi har den rette balance i dag. »Ønsker vi mere tradition, så skal vi indrette os på en bestemt måde. Synes vi, at der er for lidt nyudvikling, eller at alt det, der sker, foregår ved siden af støttesystemet, så skal vi indrette os på en anden måde«, siger han. LÆS OGSÅVenstre afviser ny kulturlov Den nuværende kulturpolitik og det nuværende støttesystem fungerer fint, hvis man ønsker traditionen og det bagudskuende, mener Jørn Langsted. »Vil man derimod opfange det nye og moderne, så er man nødt til at gøre noget andet«, siger han. Den altædende kulturforbruger De århusianske forskere beskriver en ny type kulturforbruger i deres rapport, der adskiller sig markant fra tidligere tiders forbrugere, der var mere finkulturelle og orienteret mod de klassiske kunstarter.
