Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

aktør. Ida Jessen er formand for Kunstfondens Litteraturudvalg og en væsentlig aktør i den verserende debat.
Foto: Jens Dige/Polfoto/privat

aktør. Ida Jessen er formand for Kunstfondens Litteraturudvalg og en væsentlig aktør i den verserende debat.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sagen om udemokratisk kunststøtte fortsætter

En verserende sag for ombudsmanden føjer sig nu til kritikken af kunststøttesystem.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Balladen om statens kunststøtteordning fortsætter.

Jens Christian Grøndahls ansøgning om aktindsigt for nylig har nemlig sat fingeren på et problem, som også andre forfattere har følt sig stødt over:

LÆS OGSÅ

En afvist forfatter får et standardsvar uden begrundelse, pengene tildeles på baggrund af kvalitative skøn, og udvælgelse såvel som fravalg foregår for lukkede døre. Det får nu også forfatteren John Peters til at bede om, at sagsgangene tages op til revurdering.

Han har en verserende sag kørende hos ombudsmanden, fordi han finder beslutningsprocessen omkring tildelingen af kulturstøtte ude af trit med forvaltningslovens regler om åbenhed.

Principielt stødt
Kulturministeren har i forvejen bedt et udvalg under ledelse af Lars Liebst om at gennemgå principper og praksis for tildelingen af den danske kunststøtte, og John Peters håber nu, at hans argumentation vil indgå i overvejelserne.

John Peters, der har været Cavling-nomineret som journalist, har udgivet en lang række bøger, blandt andet debat-, fag- og børnebøger, og han har flere titler på bibliotekerne. Han lægger ikke skjul på, at hans brændstof i klageprocessen har været en række afvisninger samt visheden om, at andre forfattere kunne få støtte igen og igen.

Fordelingen af pengene er overladt til ganske få individer, og man får ingen begrundelse. Det er simpelthen imod forvaltningsloven, og det støder mine demokratiske principper



Men ud over at være forsmået som han selv siger, føler han sig rent principielt stødt over processen.

»Fordelingen af pengene er overladt til ganske få individer, og man får ingen begrundelse. Det er simpelthen imod forvaltningsloven, og det støder mine demokratiske principper«, siger John Peters, der mener, at hele processen virker »lukket og tilfældig« og tilgodeser en lille indspist litteraturkreds, som støtter hinanden og sig selv.

Ugennemskueligt
I John Peters egne afslag fra Kunstfonden har der blandt andet stået, at ansøgningerne ikke kunne »imødekommes på det foreliggende grundlag«. Den formulering er utilstrækkelig, mener John Peters.

»Hvis litteraturudvalget havde skrevet til mig, at de tekster, der lå til grund for afslaget, var af så ringe kunstnerisk kvalitet, at jeg hellere burde tage mig et skånejob som pedelmedhjælper på et beskyttet værksted, så havde jeg nok opgivet alle forfatterdrømme og meldt mig ind i for eksempel Dansk Ornitologisk Forening«, skriver han i sin klage.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



I stedet mener han, at afvisningerne er blevet ledsaget af kortfattede, indholdstomme svar. Selv et barn ville forvente »bare en flig« af en begrundelse, tilføjer han over for ombudsmanden. I det hele taget er ansøgningsprocessen kritisabel, mener han. Systemet virker »lukket og tilfældigt i en grad, der ikke harmonerer med min opfattelse af god forvaltningsskik«, skriver han.

»Tildelingen af arbejdslegater (foregår) efter kriterier, der er ugennemskuelige for almenheden – herunder forsmåede ansøgere som mig. Jeg håber, at jeg med dette kan bidrage til en større gennemskuelighed i ansøgningsprocessen, så ansøgerne om ikke andet får en konkret afvisning at forholde sig til«, hedder det i klagen, der har verseret ved ombudsmanden gennem de sidste fire år.

Ikke ressourcer til mere
Som led i en revurdering af støttesystemet foreslår John Peters, at en forfatter fremover kun skal kunne få kunststøtte hvert andet eller tredje år. Det ville gøre, at flere kunne få del i de eftertragtede midler, mener han.

Formanden for Kunstfondens Litteraturudvalg, Ida Jessen, forstår godt, at de gentagne tildelinger og de ubegrundede afslag kan nære tankerne om lukkethed og indspisthed, men udvalget har ikke ressourcer til mere, siger hun:

LÆS OGSÅ

»I udvalget må vi ikke skele til, om en forfatter har fået før, og når nogle får penge flere år i træk, kunne det jo være, at deres værker besad den her udefinerlige, litterære nerve. Vi kan ikke begrunde og skrive individuelle svar til 500 ansøgere. Det har vi slet ikke penge til«.

Politiken har fået fuldmagt til at få indsigt i John Peters sag i ombudsmandsinstitutionen, der oplyser, at sagen ligger klar til afgørelse. Både Kunstfondens Litteraturudvalg og John Peters er blevet hørt og har udtalt sig, men hvornår afgørelsen falder, er endnu uvist.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden