I fredags afleverede formanden for Statens Kunstråd, Per Arnoldi, et kortfattet brev til kulturministeren, hvori han meddeler, at han stopper »med øjeblikkeligt varsel«. Efter syv måneder som formand måtte den 70-årige billedkunstner erkende, at han ikke magtede opgaven.
LÆS OGSÅ Per Arnoldi trækker sig som formand for kunstrådet
»Jeg skal ikke underholde med søvnløse nætter og panikanfald, men blot konstatere, at den konstruktion, jeg har prøvet at fungere i, nok ikke er velegnet for mit gemyt og temperament«, hedder det i opsigelsen.
Per Arnoldi skriver også, at det er tvivlsomt, om en »udøvende kunstner kan håndtere det bureaukrati«, der følger med jobbet som formand for Kunstrådet.
Ønsker ikke at uddybe sit brev til ministeren Den tidligere formand afslutter sit brev til kulturministeren med, at han »kan se, mærke og forstå, at samarbejdet ikke har det ønskede forløb og resultat«. Da Politiken ringer til Per Arnoldi, meddeler han, at han ikke ønsker at uddybe sit brev til ministeren. Men de sidste linjer i brevet kan jo kun læses, som om der har været problemer med samarbejdet i rådet eller i samarbejdet med den ny kulturminister? »Der har overhovedet ikke været nogen mislyde, hverken i rådet eller i forhold til den nye minister. Vi har overhovedet ikke skændtes. Hele forløbet med rådets handlingsplan har været fint og meget veloplagt, og det var vores første møde med ministeren i sidste uge også. Men det dur ikke at fortsætte, hvis man får klaustrofobi. Klaustrofobi er ikke befordrende for helbredet«. Hvad mener du så med afslutningen på din opsigelse? »Som sagt; jeg har ikke flere kommentarer. Nu trækker jeg mig tilbage til atelieret«, slutter Per Arnoldi. En ny tone Formanden for Statens Kunstråd udpeges for fire år ad gangen. Mens Arnoldis to forgængere på posten, den tidligere direktør for Novo Nordisk Mads Øvlisen og Tivoli-direktør Lars Liebst, havde masser af administrativ erfaring, var Per Arnoldi den første kunstner på posten. Og det var en af hans store kvaliteter, siger Kunstrådets næstformand, John Frandsen, der ligesom andre medlemmer af rådet er overrasket over Per Arnoldis afgang. »Jeg er meget ked af, at han stopper. Han var en farverig og sprudlende formand, der var fantastisk at arbejde sammen med. Det var fascinerende at have en kunstner som formand, det gav en anden toneart end normalt«, siger John Frandsen, der selv er komponist og dirigent og tidligere har siddet i Statens Kunstfond.
