Mere kan en kunstner dårligt forlange.
Et par natlige ture ud for at fæstne sit værk til broer og brolægning i byen. Vente på, at nogen bemærker de besynderlige hænder i irret kobber, der stikker op mellem brosten og på kanten af broer, som var mennesker ved at kravle op af jorden eller i land. En efterlysning i den lokale avis, som hverken hos slotsforvalteren eller arkitekten på Kronborg kan få en forklaring på mysteriet. Og endelig et opkald fra avisen, som trykker hans forklaring om, at hensigten med selvtægtskunsten er at gøre opmærksom på den måde, vi tager imod flygtninge på.
