Mere kan en kunstner dårligt forlange.
Et par natlige ture ud for at fæstne sit værk til broer og brolægning i byen. Vente på, at nogen bemærker de besynderlige hænder i irret kobber, der stikker op mellem brosten og på kanten af broer, som var mennesker ved at kravle op af jorden eller i land. En efterlysning i den lokale avis, som hverken hos slotsforvalteren eller arkitekten på Kronborg kan få en forklaring på mysteriet. Og endelig et opkald fra avisen, som trykker hans forklaring om, at hensigten med selvtægtskunsten er at gøre opmærksom på den måde, vi tager imod flygtninge på.
Så sætter verden i skred. Eller måske rettere: Helsingør. Værket antager sit eget liv. Og byen er på den anden ende. Det er ikke længere bare nogle hænder boltet fast til broerne omkring Kronborg. Det er en begivenhed, hele lokalsamfundet ved besked om og forholder sig til.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
