0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kernen. Det er denne mand, det hele drejer sig om.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kunstlager i Schweiz ransages efter panamalæk

Schweiziske myndigheder i aktion efter nye afsløringer om maleri af Modigliani, som blev beslaglagt af nazister i 1939.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Efter afsløring af hemmeligholdte kunstdokumenter er den schweiziske anklagemyndighed skredet til handling og har gennemført en ransagning i en såkaldt freeport i Genéve.

Målet med ransagningen var beslaglæggelse af et maleri af Amadeo Modigliani til en værdi af omtrent 163,5 millioner kroner med titlen ’Siddende mand med stok’. Maleriet var oprindeligt ejet af en fransk-jødisk kunsthandler, men det blev efter hans flugt fra nazisterne i 1939 beslaglagt og bortauktioneret sammen med hans øvrige kunstsamling for at skaffe midler til Det Tredje Rige.

Ransagningen skete ifølge flere internationale medier efter afsløringen af hemmelige dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama, som den internationale sammenslutning af undersøgende journalister (ICIJ), Süddeutsche Zeitung og andre medier er kommet i besiddelse af.

Her fremgik det, at den ultrarige Nahmad-familie har holdt maleriet skjult og dermed givet urigtige oplysninger over for New Yorks forbundsdomstol og delstatsdomstol.

Nye beviser mod familie

Familien har tidligere hævdet, at de har videresolgt maleriet til firmaet International Art Center, et offshore-selskab i Panama. Men ifølge de hemmelige dokumenter har de ejet selvsamme firma i mere end 20 år.

Selv om den jødisk kunsthandlers barnebarn, tidligere har hævdet, at maleriet var havnet hos Nahmad-familien, har bevisbyrden været vanskelig at løfte. De nye dokumenter vurderes at være af afgørende betydning for den kommende retssag.

Hvorvidt det lykkedes de schweiziske myndigheder at beslaglægge maleriet under ransagningen fredag er fortsat uklart.

Familien Nahmad råder over en formue på 21 milliarder kroner ifølge Forbes. Blandt andet ejer de omkring 300 malerier af Pablo Picasso, hvilket vurderes til at være en af de største privatsamlinger af den spanske maler.

Familien kunstsamling opbevares i en såkaldt freeport i Genève. Ligesom lufthavnens transitområde er en freeport et toldmæssigt ingenmandsland, hvor investeringsobjekter såsom kunst, vin og veteranbiler kan opmagasineres i årtier, mens værdien stiger.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?