I en spektakulær sag ved Københavns Byret er den tidligere topledelse i det berømte auktionshus Bruun Rasmussen tiltalt for forsøg på groft bedrageri.
To tidligere direktører i auktionshuset er tiltalt for - i forening med en tredje mand, der er beskyttet af navneforbud - at forsøge at sælge en falsk udgave af den franske billedhugger Auguste Rodins Grubleren til auktionshuset Christie’s i London for op mod 6 millioner kroner. Til trods for at de vidste, at den var blevet erklæret falsk af Rodin-komiteen, den førende autoritet på området. De tre mænd erklærer sig uskyldige.


























