William Kentridge havde foretrukket overskyet og storm, svarer han, da den ansatte på Louisana priser solskinnet over Humlebæk. Den får han rigeligt af i fødebyen, Johannesburg i Sydafrika.
»Den har vi ikke behov for her. Tåge og slud havde været meget mere spændende«, siger han, da vi er trådt op fra mørket på museets nedre etager.
Der buldrer en række af hans seneste totalinstallationer allerede løs inden åbningen en ny stor soloudstilling med kunstnerens nyere værker, hans første store på dansk jord.
I dens store rum slæber et optog af bønder, arbejdere, fanger, syge og andre umiddelbare bipersoner deres faner, hospitalsdrop, badekar og andet historisk vraggods rundt i procession. De omslutter her de besøgende på alle sider, mens et hornorkester spiller det, der til forveksling kunne lyde som en sørgemarch.
