Dialogudstillinger er blevet et mantra i tiden. Man inviterer f.eks. en højst nulevende kunstner til at sætte en længst afdød stævne. Dernæst tager man en dyb indånding og venter på, om det nu også opstår en særlig spænding mellem disse udvalgte repræsentanter for hver sin tidsalder, hver sin stil og hver sit temperament.
På Tegners Museum har de taget opskriften til sig og rystet den nok mest dristige cocktail, der kan fås på de kanter, for det burde være både utænkeligt og umuligt at vise Pontus Kjerrmans skulpturer i selskab med Rudolph Tegners. Men der kan også være en bevidst strategi: at gøre det mest utænkelige og umulige både muligt og synligt.




























