Jeg har en veninde, som jeg desværre ikke får set så tit. Men når vi ses, kværner hun løs i en time uden at trække vejret. Om sig selv. Der er så meget, hun gerne vil dele med mig, at jeg bliver talt længere og længere ned i sofaen.
Og det er først i det øjeblik, at hun er på vej ud ad døren igen – med jakken på – at hun lige får spurgt, hvordan jeg egentlig har det.




























