Jeg forestiller mig, at udgangspunktet for Noah Rosanes projekt som huskunstner hos partiet Alternativet er at indskrive en poetisk dimension i det politiske. Det politiske forstået som det konkrete arbejde med landspolitikken på Christiansborg.
Rosanes har med ’Åbne ører’ taget den specifikke kontekst – det, at han befinder sig som kunstner på Christiansborg – helt konkret og direkte ind i sit arbejde: Han har villet tale med en række centrale politikere, partiformænd etc. for at optage lyden af deres respektive stemmer og derefter forvrænge disse optagelser og skabe underlægningsmusik som et filmisk soundtrack under de distortede stemmer.



























