0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Ole Akhøj
Foto: Ole Akhøj

Kommentar: Keramik er stort, men den uddannelse, der har skabt danske verdensnavne, forsvinder

Vi har alle leget med ler som børn. Vi kan stort set ikke tilberede et måltid mad uden at bruge keramik. Keramik er fyldt med mening – både i hjemmet og på gallerierne. Desværre har de danske keramikuddannelser meget trange kår.

FOR ABONNENTER

Det er ikke til at få plads på et aftenskolehold i keramik. Uanset hvor man ringer hen, melder de om fuldt hus. Folk er blevet besat af at lave små figurer, skåle, kopper og relieffer. I fedt brunt ler, som de glaserer og brænder, så det kommer ud af ovnene som små skinnende kunstværker.

På tv er der også kommet ler. I Storbritannien er tv-programmet ’The Great Pottery Throw Down’ lige så populært, som ’Den store bagedyst’ har været herhjemme. Folk sidder seriøst uge efter uge og følger med i programmet, der har kørt på BBC siden 2015, og som viser, hvor langt amatører kan komme med keramik, hvis de får lov til at udfolde sig i de rigtige omgivelser.

For et par år siden gik tusinder af kunder nærmest amok, da de ikke kunne få fingrene i en udgave af Kählers Omagio-vaser med guldstriber. Det var vi en del, der morede os over, for herregud – der var jo bare tale om en vase.

De kraftige reaktioner, der kunne opleves i Danmark og Norge, og som især kom til udtryk på sociale medier, var et nybrud. Aldrig før har vi set folk hidse sig sådan op over keramik. Godt nok masseproduceret, så man ikke længere kan se de eftertragtede tryk fra keramikerens hænder, og godt nok solgt i interiørbutikker, der også sælger termokander og bordskånere. Men dog et stykke keramik, som så mange gerne ville have fingrene i, at prisen på en vase pludselig røg op i mange tusind kroner på nettet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce