0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Essay: Kunsten at hugge historien om, så den passer til nutiden

Siden sensommerens blodige sammenstød i flere amerikanske sydstater er mindesmærker, monumenter og andre skulpturer i det offentlige rum blevet sat til diskussion – fra Charlottesville over Antwerpen til København.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mark Rietvald
Foto: Mark Rietvald

I Antwerpen lader Ibrahim Mahama to versioner af skulpturen 'Fader de Deken' gå i dialog.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mindesmærker og monumenter er alle vegne, hvis man først begynder at kigge efter dem. Og det er der mange, der gør for tiden. Herhjemme har vi fået to nye af slagsen: Det første finder man i Mindelunden ved Ryvangen, hvor man nu kan sende krigssejlerne en kærlig tanke, mens det andet, skulpturen ’Freedom’, der skal minde os om Danmarks fortid som kolonimagt i Caribien, endnu ikke har fundet sin rette plads og placering.

Ingen af de nævnte monumenter har mødt kritik, men sådan går det langtfra altid, hverken når det drejer sig om nyopførte mindesmærker eller dem, der er sat i en fortid, man nu ser mere kritisk på. I USA kom det sidste år til voldsomme sammenstød, da bystyret i Charlottesville ville fjerne en skulptur af sydstatsgeneralen Robert E. Lee, mens man lige nu i Belgien anlægger en mere diskuterende strategi over for fortidens synder i form af offentlige skulpturer.

Monumenter tilhører den mest sprængfarlige kategori af kunst, og det er der mindst tre gode grunde til. For det første findes monumenter ude i det offentlige rum, hvor man støder på dem, om man vil det eller ej. For det andet hylder og hædrer de dele af historien, som alle ikke altid er lige enige om burde blive det. Og for det tredje er de repræsentanter for forskellige stilretninger, hvilket godt kan skille vandene.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts