Essay: Kunsten at hugge historien om, så den passer til nutiden

I Antwerpen lader Ibrahim Mahama to versioner af skulpturen 'Fader de Deken' gå i dialog. Mark Rietvald
I Antwerpen lader Ibrahim Mahama to versioner af skulpturen 'Fader de Deken' gå i dialog. Mark Rietvald
Lyt til artiklen

Mindesmærker og monumenter er alle vegne, hvis man først begynder at kigge efter dem. Og det er der mange, der gør for tiden. Herhjemme har vi fået to nye af slagsen: Det første finder man i Mindelunden ved Ryvangen, hvor man nu kan sende krigssejlerne en kærlig tanke, mens det andet, skulpturen ’Freedom’, der skal minde os om Danmarks fortid som kolonimagt i Caribien, endnu ikke har fundet sin rette plads og placering.

Ingen af de nævnte monumenter har mødt kritik, men sådan går det langtfra altid, hverken når det drejer sig om nyopførte mindesmærker eller dem, der er sat i en fortid, man nu ser mere kritisk på. I USA kom det sidste år til voldsomme sammenstød, da bystyret i Charlottesville ville fjerne en skulptur af sydstatsgeneralen Robert E. Lee, mens man lige nu i Belgien anlægger en mere diskuterende strategi over for fortidens synder i form af offentlige skulpturer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her