Dengang homoseksualitet stadig var kriminaliseret i England, fandt nogen på et diskret signal: Iførte man sig ruskindssko af det amerikanske mærke Hush Puppies, kommunikerede man sin tilbøjelighed til andre, der ønskede kontakt.
Et par ruskindssko er nu at finde i en af de 40 kufferter, som udstilles på National Museum Liverpool, og som skal hjælpe demente borgere ud af deres isolation. I kufferterne med de brune sko ligger også flyers fra særlige natklubber og et af de tidlige Gay Prides, og så er der fotos fra de steder, hvor homoseksuelle mødtes i smug, skriver New York Times.




























